Hvis ikke Danmark får has på briterne i ordinær spilletid ved morgendagens kamp i EM, så risikerer vi en situation med forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. Og med kampens starttidspunkt kl. 21.00, kan det betyde, at afgørelsen falder oven i serveringsstedernes lukketidspunkt. Åbningstiden hæves planmæssigt fra næste uge, men HORESTA ønsker restriktionen løftet i dag.

HORESTA mener, at den politiske indsats og store vilje til at for at få fans på stadion i England også burde inkludere de danskere, der vil være en del af folkefesten ved kampvisninger på cafeer, barer og restauranter m.m. her i landet. Fodboldfesten bør kunne holdes i sikre rammer hos professionelle aktører frem for, at de danske fans skal sendes på gaden kl. 24.

”Vi er oplevelseserhvervet, men det er ikke den fulde oplevelse, vi kan tilbyde gæsterne, hvis de skal sendes på gaden lige efter den største fodboldtriumf i knap 30 år potentielt er sparket hjem. Og vinder Danmark, så stopper festen på ingen måde med sidste udskænkning kl. 24, men vil i stedet fortsætte på gader og stræder. Men hvorfor ikke lade festen fortsætte i kontrollerede rammer?” spørger Kirsten Munch Andersen, politisk direktør i HORESTA.

Siden slutrundens start er antallet af vaccinerede steget støt og indlagte med corona faldet til en tredjedel. HORESTA mener, at det er det tydeligste eksempel på, at alkohol og senere lukketid i det professionelle oplevelseserhverv ikke udgør en risiko i forhold til sundhedsvæsenet.

”Vaccineplanen udrulles i høj hastighed, og tilslutningen er imponerende høj, og der er al mulig grund til at komme tilbage til en almindelig hverdag uden restriktioner,” mener Kirsten Munch.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Log ind