HORESTA opfordrer på det kraftigste myndighederne til at genoverveje de isolationskrav, de har indført i kampen mod den såkaldte deltavariant.

Kravet er, at personer i tredje led skal isoleres. Det vil sige, at hver gang en person smittes med deltavirus, skal både nære kontakter og nære kontakters nære kontakter i isolation.

”Konsekvenserne er helt enorme for virksomhederne i vores erhverv, og det er dybt problematisk. Mange hoteller, restauranter og attraktioner må sende medarbejdere hjem i isolation, og det rammer ekstremt hårdt i et erhverv, der i forvejen lider af mangel på arbejdskraft”, siger Kirsten Munch, der er politisk direktør i HORESTA.

I sushikæden Letz Sushi har de skærpede isolationskrav medført, at man har måttet lukke restauranter.

”Vi har medarbejdere i tredje led, som er ude af ligningen i seks dage. Vi har også haft et tilfælde med en medarbejder i andet led, hvor alle kollegerne så skulle i isolation. Når man sådan fjerner en hel afdeling, så bliver det rigtig katastrofalt for en virksomhed som vores”, siger adm. direktør Anders Barsøe til DR Radioavisen.

Kirsten Munch understreger, at HORESTA gennem hele coronakrisen har bakket op om sundhedsmyndighedernes anbefalinger og udmeldinger.

”Det gør vi stadigvæk. Men vi opfordrer myndighederne til at genoverveje de meget skærpede isolationskrav i en tid, hvor en meget stor del af befolkningen er vaccineret, og hvor antallet af indlæggelser på sygehusene er meget lavt og i øvrigt for nedadgående”, siger Kirsten Munch.

En opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viste i denne uge, at hver tredje rekruttering i hotel- og restauranterhvervet er forgæves. 40 procent af restauranterne og 30 procent af hotellerne melder, at mangel på arbejdskraft koster omsætning, fordi de er nødt til at sige nej til bookinger.

De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, undrer sig også over de skærpede isolationskrav fra myndighederne. Han siger til DR Nyheder, at han nu vil tage spørgsmålet op over for sundhedsminister Magnus Heunicke.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind