”Det er en hyggelig og personlig fransk restaurant. Jeg har en baggrund med en dansk mor og en fransk far, og det prøver jeg at forene i mit køkken,” siger Yves Le Lay.
Ambitionen for restauranten er at skabe de allerbedste oplevelser, hvad angår både mad og vin. Men det må endelig ikke blive for ophøjet, mener Yves.
”Præcis som vores navn antyder, skal stemningen være nede på jorden og i øjenhøjde.”
I bund og grund ønsker Yves at give gæsterne den gode oplevelse, han selv håber på, når han går ud at spise.
”Vi er et lille team, der spiser ude ofte, og der trækker vi meget inspiration til både menukort og stemning. I bund og grund handler det vel om at skabe den gode oplevelse, man selv drømmer om, når man er ude.”
Og restaurantens store fokus på atmosfære er populær blandt gæsterne. Særligt beretter Yves om flotte tilbagemeldinger fra gæster, der fejrer deres mærkedage på restauranten.
”Så er vi stolte. At kunne skabe en bryllups- eller fødselsdagsfest, der er endnu bedre end gæsten havde håbet på, er vidunderligt.”
En hård tid
Yves havde virkelig set frem til at forkæle gæster både ved de store fester men også ved hverdagens sammenkomster for par og gode venner. Men det må vente lidt endnu.
”Pandemien har været hård, meget hård. Så det har været skønt at kunne åbne op igen. Desværre rammer vi en rolig sæson for os lige nu, så det må meget gerne blive koldere i vejret snart.”
Restaurant á terre er nyt medlem af HORESTA, og den beslutning blev truffet af flere grunde.
”Vi kunne både se fordele i den juridiske bistand og i gode samarbejdsaftaler med blandt andre NETS. Desuden har jeg nu mulighed for at være censor ved svendeprøver igen, og det ser jeg frem til, for vi har flere unge kokkeelever, der skal guides bedst muligt frem mod deres endelige eksamen.”
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Stjernekok vender tilbage til den gastronomiske scene
10-11-2024
-
HORESTA kritiserer bankers manglende lånevillighed
10-11-2024
-
København topper listen som Nordens stærkeste brand
10-11-2024
-
Kendt restaurant i Skagen lukker efter konkurs
10-11-2024
-
Gazellepris og royalt besøg hos Severin i Middelfart
08-11-2024
-
Ny direktør for Destination Vesterhavet
10-11-2024
-
Store forskelle i danskernes udespisevaner
10-11-2024
-
Danmark får visumfri adgang til Kina
10-11-2024