I november 2019 satte hotelerhvervet rekord med næsten 1,3 mio. overnatninger. I samme måned i 2020 blev branchens overnatningstal sendt på katastrofekurs af coronapandemien, hvilket resulterede i et fald på mere end 730.000 overnatninger, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I måneden fyldte en regional nedlukning i syv nordjyske kommuner blandt andet meget, men på trods af at regionens overnatningstal faldt med 64,4 pct. i november, så blev tilbagegangen overgået i København, hvor hotellerne oplevede et fald på 67,6 pct.
HORESTAs formand, Jens Zimmer Christensen, kalder situationen i hele landet alvorlig, og den seneste uges stramninger af rejserestriktionerne gør blot, virksomhedernes udsigter til forretning nu igen bliver endnu værre.
”Der har ikke været mange lyspunkter for hotelerhvervet, og da regeringen også fjernede forretningsrejser som en anerkendelsesværdig grund til at rejse til Danmark, så blev situationen igen mørkere for de dele af erhvervet, som hidtil har haft en høj andel af udenlandske gæster. Erhvervet higer efter bedre tider, og likviditeten er udfordret efter snart et års intensiv krise. Derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi får skruet op for hjælpen, så vores virksomheder og de mange arbejdspladser også er at finde, når vaccinerne er rullet ud, og situationen forhåbentlig begynder at normalisere sig igen,” fortæller Jens Zimmer Christensen.
Udenlandske gæster er en sjældenhed
November har de senere år udviklet sig til en stærkere turismemåned, hvor mange udlændige slog vejen forbi Danmark til en kongres, konference eller storbyferie med mere. Men en udenlandsk turist i november 2020 var en sjældenhed. Blot 65.000 overnatninger fra udlændinge blev det til på landets hoteller i november, og det svarer til et fald på 86,7 pct. sammenlignet med 2019.
Det mindste samlede overnatningsfald fandt sted i Region Sjælland, der dog stadig vinkede farvel til 27,0 pct. af hotelgæsterne. Region Syddanmark og Region Midtjylland oplevede fald i hotelovernatninger på henholdsvis 37,4 pct. og 42,6 pct. Det skyldes blandt andet mindre fald i antallet af danske overnatninger.
”Vi kan kun opfordre til, at danskerne bliver ved med at bakke op om de lokale virksomheder, der lige nu står midt i en historisk krise. Vi ved, at mange af erhvervets virksomheder hænger i med det yderste af neglene, og al omsætning er af afgørende betydning for deres overlevelse,” fortæller Jens Zimmer Christensen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Paris skærper kursen mod ulovlig Airbnb-udlejning
10-12-2024
-
Ny direktør skal lede Crowne Plaza og styrke Bellagroup
10-12-2024
-
VisitDenmark lukker kontor i Kina
10-12-2024
-
Nyt hotel på vej til Kolding
10-12-2024
-
Hotel- og restaurationsbranchen fordobler antal senioransatte
10-12-2024
-
Ribe lancerer ny gastronomifestival for at tiltrække turister
10-12-2024
-
HORESTA: Flere seniorer løser ikke manglen på arbejdskraft
10-12-2024