Vandrerhjemmene oplevede i efteråret masseafbud på lejrskoler, og det samme sker nu på de klasser, der skulle have besøgt Danhostels medlemmer frem til sommeren. Det er på trods af, at ingen stadig kender svaret på, hvilke restriktioner der vil gælde på givne tidspunkt, og alle forventer langsom genåbning af samfundet i løbet af foråret. Mange hostels og vandrerhjem er ved at bukke under nu, og hvis udviklingen fortsætter, bliver det svært for skolerne at afvikle de attraktive lejrskoler i Danmark i fremtiden.
Så selvom de små klasser nu vender tilbage i skole, fraråder undervisningsministeriet stadig lejrskolerne. HORESTA og Danhostel mener, at undervisningsministeriet bør revurdere anbefalingen om, at lejrskoler i folkeskolen skal aflyses. Verden er en anden, end da anbefalingen blev givet tilbage i september, og eleverne har mere end nogensinde før brug for at styrke deres sociale bånd, lyder det fra organisationerne. Samtidig kan lejrskolerne afvikles på en sikker måde, så kun klassens elever er sammen, og lærerne testes.
Det vil samtidig have enorm betydning for det pressede segment i turisme- og oplevelseserhvervet, hvor lejrskolerne udgør en stor del af den samlede omsætning. Desuden lyder budskabet, at hjælpepakkerne bør forlænges, da overnatningsvirksomhederne har en lang bookinghorisont, og de vil ikke have fulde huse fra dag 1. efter genåbningen.
”Det har siden september været en anbefaling, at folkeskolerne dropper lejrskolerne - og ikke en restriktion. Det er af stor betydning for de vandrerhjem, der plejer at danne rammer om skolernes ophold. Det betyder nemlig, at de ikke kan søge kompensation for den tabte omsætning. Det er afgørende, at disse reservationer ikke forsvinder ud af bøgerne nu, hvor virksomhederne er næsten et år inde i en historisk krise,” mener Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent i HORESTA.
Han bakkes op af Allan Schmidt, sekretariatschef i Danhostel:
”Virksomhederne lider under, at gæsterne bliver væk. Vores medlemmer er eksperter i at bringe mennesker sammen i trygge omgivelser, men langt de fleste lejrskoler har været aflyst efter, at undervisningsministeriet i september meldte ud, at man anbefalede skolerne ikke at tage på lejrskole. Vi har retningslinjer, der sikrer, at lejrskolerne afvikles i sikkert og forsvarligt, så det kun er klassen og lærerne, der er sammen. Vi vil gerne hjælpe skoleklasserne med at få fælles oplevelser og styrke de sociale aspekter, så snart eleverne må komme i skole igen. Vi skal derfor undgå, at der bliver ved med at være anbefalinger, som går imod dette,” fortæller Allan Schmidt.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Skyggehoteller får bødekur – men kontrollen halter stadig
22-01-2026
-
Reaktioner på ny lovgivning om korttidsudlejning
22-01-2026
-
Verdens turisme nåede nye højder i 2025
22-01-2026
-
Roberta’s Society optaget i europæisk hostel-sammenslutning
22-01-2026
-
Foodexpo i Herning til marts: Byder på viden, smag og inspiration
22-01-2026
-
Bühlmann Hotels skal drive nyt hotel i Næstved
22-01-2026
-
Dolly Parton fejrer 80 år og åbner hotel i USA
22-01-2026