Der er indgået bred politisk aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Frie Grønne om faglige udfordringer og trivsel for elever og kursister i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser frem mod sommeren 2021.

For erhvervsuddannelserne afsættes der 110 mio. kr. i 2021 til supplerende uddannelsesforlængelse.

Aftalen giver mulighed for at forlænge grundforløb 2 med henblik på at styrke elevernes forudsætninger for at leve op til overgangskravene og bestå grundforløbsprøven. Derudover afsættes der midler til mulig forlængelse af hovedforløbet svarende til manglende praktisk undervisning for elever, der står over for den afsluttende prøve.

Beslutninger om evt. forlængelser sker lokalt. Beslutning om evt. forlængelse af uddannelsesaftalen skal aftales konkret mellem elev og virksomhed.

Derudover afsættes 12 mio. kr. til en mulig midlertidig forlængelse af optag på nødskolepraktik frem til 15. juli 2021. Der er kun mulighed for nødskolepraktik på de uddannelser, hvor muligheden findes i dag.

HORESTA er særlig tilfreds med, at aftalen sikrer de forslag, som HORESTA netop har fremført i forhold til forlængelse af grundforløbene og nødskolepraktik for tjener- og receptionistuddannelsen.

De erhvervsfaglige uddannelser inden for hotel- og restauranterhvervet er i øjeblikket hårdt ramt. Praktikvirksomhederne er tvangslukkede, og erhvervsskolerne kan kun tilbyde fjernundervisning. Dermed mangler eleverne pt. både den praktiske oplæring i virksomhederne og den praktiske undervisning i klasselokalet.

HORESTA håber, at den nye aftale kan bidrage til at sikre, at virksomheder og elever får mulighed for at få den praktiske undervisning, som er helt afgørende på erhvervsskolerne. Derudover er HORESTA glad for, at særligt nødskolepraktik bliver forlænget, som kan sikre, at vi ikke taber eleverne i overgangen mellem grundforløb og virksomhed pga. covid-19 restriktioner.

Læs den fulde aftaletekst nederst på siden her.

Pia
Chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering
Pia Svane

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Log ind