7.000 medarbejdere i hotel- og restaurantbranchen mistede deres job fra november til december 2020. Samlet var der ved årets udgang 95.200 beskæftigede i branchen, hvilket er et fald på godt 21.300 (-18 pct.) sammenlignet med december 2019.
”Normalt er der et lille fald i beskæftigelsen fra november til december, men årets fald var betydeligt større. Efteråret bød på flere og flere restriktioner, og de fleste julefrokoster var aflyst i år. Den store nedlukning startede dog først et stykke inde i december, og dermed nåede virksomhederne ikke at tilpasse bemandingen til efterspørgslen i julemåneden”, siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Til gengæld åbnede muligheden for at opnå lønkompensation, hvilket betød, at virksomhederne ligesom i foråret kunne sende medarbejderne hjem og få dækket en del af lønningerne.
”Hotel- og restaurantbranchen er den branche, der har benyttet lønkompensationsordningen allermest, og det har uden tvivl betydet, at færre er blevet afskediget. Men det er ikke en holdbar løsning på den lange bane, da virksomhederne stadig skal betale en del af medarbejdernes løn uden at kunne tilkalde dem, når der er brug for dem i driften. Det dræner kassen,” fortæller Jonas Kjær.
Mens hoteller, konferencecentre, vandrerhjem, restauranter, diskoteker m.v. kæmper med den aktuelle krise, går det - vurderet ud fra beskæftigelsen - noget bedre i det øvrige erhvervsliv. Her ligger antal beskæftigede i december 2020 0,1 pct. højere end niveauet fra 2019.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Norrlyst åbner burgerrestaurant med Casper Drømme
07-08-2026
-
Tivoli planlægger investeringer frem mod 2030
07-08-2026
-
Campingpladser mister terræn i dansk turisme: Efterlyser moderne lovgivning
07-08-2026
-
Wolt forventer lavere vækst efter rekordår
07-08-2026
-
Hotel i Ribe knækker rekrutteringskoden
07-08-2026
-
Hoteller skal hjælpe turister sikkert ud på cykelstierne
07-08-2026
-
Svenske momserfaringer vækker bekymring i restaurationsbranchen
07-08-2026
-
I anledning af 45-års jubilæum: Stays sigter mod skandinavisk topplacering
07-08-2026