HORESTA opfordrer regering og  Folketing til at rette fokus mod, hvordan turisme- og oplevelsesøkonomien kan hjælpes igennem den aktuelle krise. Det bør ske ved at udarbejde en overordnet fremadrettet plan, som både indeholder pejlemærker for genåbning samt garanti for et økonomisk sikkerhedsnet for de virksomheder, som i over 1 år har været enten tvangslukket eller de facto lukket.

”Der skal gang i beregningerne for genåbning og ophævelse af de mest begrænsende restriktioner, og det kan ikke gå stærkt nok”, understreger HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard.

Opfordringen kommer efter onsdagens udmelding fra regeringen om genåbning af en begrænset del af samfundet. Som ventet var lettelse af restriktioner for hotel-, restaurant- og turisterhvervet ikke med, dog med undtagelse af de udendørs kulturinstitutioner, som HORESTA er meget tilfreds med nu kan genåbne.

Hele turisme- og oplevelseserhvervet er ekstremt hårdt ramt af den aktuelle nedlukning og har størstedelen af 2020 og hele 2021 haft en omsætning, der de facto svarer til en nedlukning.

”Det er ikke rimeligt, at turisme- og oplevelseserhvervet skal blive ved med at holde for og tabe penge hver eneste dag. Det er der ingen, der kan holde til i længden. Det er afgørende, at man som følge af de stærkt begrænsende restriktioner ser på nye hjælpepakker. Både for de tvangslukkede virksomheder og for dem, som stadig ingen gæster har. Forårets hjælpepakker blev skabt for at imødegå en akut situation. Nu bør de justeres til en virkelighed, hvor den ”akutte situation” varer i mere end et år, for det giver sig selv, at det så er helt andre midler, der skal til ” siger sagde K. Østergaard til TV2 News.

(artiklen fortsætter under billedet)

HORESTA havde ikke forventet en genåbning af erhvervet i denne ombæring, men undrer sig over, at næste etape af genåbningen skal være så lang.

”Med dagens udmelding er restriktionerne forlænget til efter påske, og det samme er dermed usikkerheden i erhvervet. Når erhvervet rykkes tilbage i køen, og de hårdt prøvede virksomheder dermed påføres endnu en regning, bør virksomhederne som minimum have krav på at vide, hvornår de forventes at kunne genåbne, og hvornår de mest erhvervsbegrænsende restriktioner forventes ophævet. Vi har ikke kun brug for ”forståelse”, vi har brug for action!,” siger Katia K. Østergaard.

Hun gør opmærksom på, at Statens Serum Institut primo  februar offentliggjorde en undersøgelse, der viser, at smitterisikoen på hoteller og i restauranter ikke er større end i resten af samfundet.

HORESTA mener, at der er en række aktiviteter i de virksomheder, der ikke er tvangslukkede, som kunne have været medtaget allerede i denne fase. Katia K. Østergaard fremhæver, bl.a. at de møder som i dag kan finde sted ude i virksomhederne også bør være mulige at afholde på et hotel eller konferencesteder. Desuden bør hotellerne have mulighed for at servere måltider til de få gæster, som de har boende – desværre er der masser af plads på hotellerne til at sikre endog meget stor afstand.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind