HORESTA glæder sig over fredagens trepartsaftale om lønkompensation til de virksomheder, der er berørt af de nye coronarestriktioner.
Aftalen betyder, at tvangslukkede virksomheder som ventet får mulighed for at sende medarbejderne hjem med lønkompensation. Men den genindfører samtidig muligheden for, at andre virksomheder, som er pålagt restriktioner, kan bruge lønkompensationsordningen, hvis de er nødt til at hjemsende 30 pct. af medarbejderne.
”Aftalen er hamrende vigtig og vil uden tvivl sikre færre fyringer i hotel-, restaurant- og turismeerhvervet. Med udsigten til at lønkompensationen kun dækker medarbejdere hos tvangslukkede virksomheder, er vi rigtigt godt tilfredse med, at der er blevet lyttet til vores opfordring om at udbrede ordningen til alle virksomheder, der er ramt af restriktionerne,” siger HORESTAs politiske direktør, Kristian Nørgaard.
Siden de nye restriktioner blev meldt ud, har HORESTA været i kontakt med mange medlemmer, som har efterspurgt lønkompensationsordningen. De har frygtet et svært dilemma, hvor de ville være økonomisk presset til at afskedige medarbejdere. Medarbejdere, som de vil få hårdt brug for senere, når restriktionerne løftes og omsætningen vender tilbage.
”Mange af vores medlemmer bliver hårdt ramt af de nye restriktioner og med anbefalingen om blandt andet at aflyse firmajulefrokoster har mange mistet en stor del af omsætningen. Disse virksomheder ville være tvunget ud i afskedigelser, hvis de ikke kunne sende medarbejderne hjem for en periode. Derfor er det altafgørende for disse virksomheder, at de nu bliver omfattet, og det vil betyde, at færre må afskediges”, siger Kristian Nørgaard.
Han havde dog håbet på, at kompensationsgraden blev skruet op, så virksomhederne fik dækket en større del af medarbejdernes lønninger, når de er hjemsendte og ikke må arbejde. Lønkompensationsordningen dækker op til 30.000 kr. og virksomhederne skal betale løn herudover samt 25 pct. af funktionærer og 10 pct. af ikke-funktionærers løn.
”Efter at have været lukket ned og haft restriktioner i efterhånden rigtig mange måneder, er robustheden for mange virksomheder væk. Når restriktionerne igen rammer vores erhverv, havde vi gerne set, at en mindre del af regningen bliver sendt til virksomhederne, der på ingen måde har bedt om at blive frataget deres omsætning midt i jule-højsæsonen”, slutter Kristian Nørgaard.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026