I forhold til sygdom i forbindelse med ferie, er der forskel på, om medarbejderen er syg inden ferien starter, eller sygdommen opstår under ferien. Her kan I få overblikket:
1) Medarbejderen bliver syg, inden ferien starter
Hvis medarbejderen har sygemeldt sig forinden ferien starter, har medarbejderen ikke pligt til at begynde ferien, idet sygdom er en feriehindring.
2) Medarbejderen bliver syg under ferien
Hvis medarbejderen bliver syg under ferien, kan medarbejderen have krav på erstatningsferie, hvis en række betingelser er opfyldt:
- Medarbejderen skal sygemelde sig til virksomheden. Sygedage tælles først med fra efter sygemeldingen, medmindre manglende sygemelding ikke kan bebrejdes medarbejderen (eks. medarbejderen er indlagt eller på anden måde forhindret).
- Medarbejderen skal fremskaffe en lægeerklæring, som dokumenterer, at medarbejderen er syg. Medarbejderen skal selv betale lægeerklæringen.
- De første 5 sygedage under ferien i et ferieår erstattes ikke (har medarbejderen ikke været hos virksomheden i hele ferieåret, reduceres sygedagene uden erstatningsmulighed forholdsmæssigt).
Feriedage efter raskmelding
Både for situation 1 og 2 beskrevet ovenfor gælder det, at bliver medarbejderen rask, inden ferien er ovre, har medarbejderen ret til efter sin raskmelding at holde den resterende del af den planlagte ferie, hvis medarbejderen giver virksomheden besked herom, ellers skal medarbejderen ved raskmelding møde på arbejde, og ferie afholdes på et andet tidspunkt.
Medlemmer kan kontakte HORESTA for nærmere rådgivning vedrørende feriereglerne generelt ved at ringe til HORESTAs juridiske callcenter på 35 24 80 40.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Bakken nærmer sig ny sæsonrekord
25-08-2026
-
Debat: HORESTA efterlyser at blikket på gastroturismen fastholdes
25-08-2026
-
Ny rapport stiller spørgsmål ved overturisme
25-08-2026
-
HORESTA: Byretsdom sætter vigtigt fokus på ulovlige skyggehoteller
25-08-2026
-
Copenhagen Marriott får ny direktør efter fem år
25-08-2026
-
Tidligere Ørsted-kontorer kan blive til hotel
25-08-2026
-
Jyllandsakvariet udvider efter markant gæstestrøm
25-08-2026
-
Nyt partnerskab skal løfte turismen i Køge
25-08-2026
-
Internationalt: Saudi-Arabien investerer 45 mia. kr. i forlystelsesparker
25-08-2026