Hvad er kravet til kvadratmeter pr. gæst, til afstand og til lukketid?
Spørgsmålene til betingelserne for genåbning er helt naturligt mange fra restauranter, cafeer, og hoteller m.m. De blev drøftet på et sektorpartnerskabsmøde onsdag, men HORESTA fik ikke mere klarhed over myndighedernes retningslinjer. Nu er der indkaldt til møde igen i næste uge.
”Der var klare indikationer på, at genåbningen vil ske under samme betingelser, som vi kender fra tidspunktet lige inden nedlukningen. Altså 2 kvm. pr. siddende gæst og 4 kvm. per gæst på de steder, hvor de besøgende er stående. Hertil kommer så, at det jo ligger fast, at coronapasset bliver et krav,” fortæller Kirsten Munch, politisk direktør.
Hun tilføjer, at det peger i retning af, at passet skal tjekkes ved første naturlige kontakt med gæsten.
”Der er absolut ingen tvivl om, at vi meget gerne var foruden coronapasset, men nu hvor det er politisk besluttet, så skal vi drage fordel af, at man skabe et rum, hvor smitterisikoen unægtelig er lavere end i resten af samfundet. Derfor mener vi, at der skal være en gulerod til virksomhederne for at blive underlagt dette krav. Det kan for eksempel være, at man fjerner kvadratmeterkravet, løfter lukketidspunktet og øger forsamlingsloftet sammenlignet med de anbefalinger, man ser til private sammenkomster. Ellers er coronapasset jo blot endnu en faktor, der indskrænker forretningsgrundlaget i erhvervslivet,” siger HORESTAs politiske direktør.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Taco Bell åbner sin første restaurant i Danmark
09-10-2026
-
Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen
09-10-2026
-
Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift
09-10-2026
-
Aarhus frygter at miste krydstogtgæster med ny afgift
09-10-2026
-
HORESTA roser droppet turistskat men advarer om ny afgift
09-10-2026
-
Core Hospitality ansætter ny salgschef med regionalt ansvar
09-10-2026
-
Go Hotels overtager hotel på NORDø i København
09-10-2026