Timingen af udbetalingen af de sidste indefrosne feriepenge kunne sagtens have været bedre. Sådan lød det lørdag morgen fra Annette Hyldebrandt, chef for turisme og oplevelsesøkonomi på TV2 News. Her bragte kanalen en Megafon-måling, der viser, at danskerne i høj grad vil bruge pengene på boligforbedringer.

Annette Hyldebrandt understregede, at feriepengene er danskernes egne, men hvis den politiske intention med udbetalingen var at hjælpe de hårdest ramte brancher, så nytter det ikke noget, at udbetale pengene, mens for eksempel restauranterne og mange hoteller holder lukket.

”Når danskerne får pengene på kontoen, mens turisme- og oplevelseserhvervet er tvangs- eller de facto-lukket, så kommer det ikke de hårdest ramte branche til gavn. Og der er hårdt brug for at hjælpe efterspørgslen på vej, når vi igen må åbne efter et år med intensiv krise,” fortalte hun.

HORESTA efterlyser blandt andet en genstart af turisme- og oplevelseserhvervet samt en sommerpakke, der kommer både land og by til gavn.

Tidligere overvismand Michael Svarer er enig i HORESTAs vurdering af timingen af udbetalingen af feriepenge. Han fortæller, at man i stedet med udbetalingen hjælper brancher, der allerede har klaret krisen rigtig godt, hvilket kan resultere højere priser og lønninger i for eksempel håndværkerbranchen.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind