HORESTA glæder sig over den politiske aftale om gradvis grænseåbning, som nu giver klarhed for både rejsende og turismevirksomheder om, hvilken sommer de kigger ind i.
Politisk direktør Kirsten Munch kalder det et vigtigt første skridt. Hun glæder sig først og fremmest over, at planen åbner op for, at vaccinerede og personer med antistoffer eller en negativ test til sommer kan komme ind i Danmark med EU’s coronapas, og at isolationskravet til udenlandske gæster på samme tid fjernes.

”Det er en velkommen lempelse. De strenge indrejsekrav og usikkerhed om fremtiden har afholdt turisterne fra at booke deres sommerferie i Danmark. Nu åbner vi først døren på klem, og til sommer kan vi med Coronapasset åbne grænserne og få fjernet kravet om karantæne”, siger Kirsten Munch.

HORESTAs politiske direktør tilføjer, at ordrebøgerne lige nu er rungende tomme, og derfor er der et ekstremt stort behov for en genstart af erhvervet.

”Denne plan kan ikke redde erhvervets sommer, og vi forventer ikke, at rejselysten vil være på et normalt niveau i år. De seneste tolv måneder har været de hårdeste nogensinde for turisme- og oplevelseserhvervet, og likviditeten er presset i bund. Virksomhederne overlever ikke endnu en højsæson med lav eller ingen efterspørgsel, og det er helt centralt virksomhederne styrkes i konkurrencen om de udenlandske gæster. I andre europæiske lande har man sat momsen ned i turisme- og oplevelseserhvervet for at hjælpe branchen på fode igen, og det mener vi bestemt også, at man bør gøre i Danmark,” siger Kirsten Munch.

Hun opfordrer til, at der holdes fokus på udfasningen af de øvrige restriktioner, så erhvervet kan se frem til at få gang i omsætningen igen:

”Erhvervets forretningsgrundlag er gennem det seneste år blevet indskrænket gang på gang som følge af både lange deciderede nedlukningsperioder, og derudover strenge restriktioner, som har indskrænket forretningsgrundlaget. Vi skal derfor hurtigst muligt have en plan for udfasning af forsamlingsforbud, for at få fjernet lukketiden og ikke mindst at få fjernet det nye krav om Coronapas for at gå på restaurant”, siger Kirsten Munch.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind