HORESTA forudser, at det vil være forholdsvis få restauranter, som åbner for udeservering, når det bliver muligt fra onsdag den 21. april. Det siger chef for turisme- og oplevelsesøkonomi, Annette Hyldebrandt, til TV2/News.

Hun begrunder det med, at vejret i april er meget omskifteligt, og at restaurantgæsterne derudover vil skulle fremvise coronapas.

”Det er nogle vilkår, som ikke er økonomisk bæredygtige for virksomhederne at åbne på”, siger hun.

Hun glæder sig over, at kompensationsordningerne er forlænget til den 30. juni, men efterlyser klar besked om, hvilke vilkår restauranterne skal åbne på.

”De skal kunne regne på, om det kan betale sig for dem at åbne med personale, der skal på arbejde, og mad, der skal købes ind. Hele det regnestykke udestår stadigvæk, fordi vi ikke ved, hvad vi åbner på”, siger Annette Hyldebrandt.

Hun efterlyser desuden mere logik i retningslinjerne.

”Der er nogle ulogiske ting i de restriktioner, vi har fået kommunikeret indtil videre. Man må løbe rundt på en boldbane 50 mennesker sammen uden en test, men skal du nyde en øl bagefter på cafeen, så skal du have en negativ test. Det er hele denne logik, som vi også efterspørger. Lad os have tillid til, at erhvervet er superdygtigt til at tage vare på danskerne, når de går ud”.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind