Genåbningen er i gang, men for restauranterne er det blandt andet med et krav om, at gæsterne skal booke bord minimum 30 minutter før ankomst, hvis de vil spise indenfor. Onsdag var HORESTAs budskab til erhvervsminister Simon Kollerup (S), at det er en bøvlet måde at arbejde på. Det fortalte organisationens adm. direktør, Katia K. Østergaard. Ministeren kvitterede for HORESTAs input:
”Jeg får gode indspark fra HORESTA. Det er en værdifuld samarbejdspartner for mig, for det er jo der, man får indspark fra restaurationsverdenen. Alle kan regne ud, at en genåbning er så stor en ting, at man ikke bare knipser med fingrene. Det skal være forsigtigt, og det skal være forsvarligt, men kan vi gøre det mere praktisk anvendeligt ude i restauranterne, så er vi klar til en dialog om det,” fortæller Simon Kollerup.
Katia K. Østergaard glæder sig over, at erhvervet nu genåbner, men hun kalder kravet om bordreservation malurt i bægeret.
”Det med de 30 minutter, det tror jeg godt begge parter kan blive enige om, at det er en vanskelig måde at håndtere det i praksis. Vi har foreslået, at der er en sikring af gæsteflowet, så man ikke kan tage sit eget bord uden en forudgående kontakt,” siger Katia K. Østergaard.
Hun tilføjer, at det kender man i forvejen på mange klassiske restauranter, mens billedet er et andet på fastfoodrestauranter, cafeer, værtshuset, barer m.m. Her foreslår vi en gæstemodtagelse de næste 14 dage.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026