HORESTA tager positivt imod, at et flertal i Folketinget nu er klar med hjælp til restauranter, barer, cafeer m.v., som er ramt af indskrænket åbningstid. Men organisationen understreger, at aftalen langt fra kan dække branchens meget store og blødende sår.
”Vi får nu kompensation for en del af det tab, som den indskrænkede åbningstid medfører. Men man skal være opmærksom på, at restaurantbranchen er den branche, der helt entydigt er ramt af flest restriktioner. Kvadratmeterkrav og afstandskrav har eksempelvis længe betydet, at branchen kun har haft 2/3 af en normal omsætning. Og med de seneste restriktioner ser vi massive aflysninger, når store fester aflyses, og danskerne bliver hjemme,” siger Kirsten Munch, der er politisk direktør i HORESTA.
Hun understreger, at dels er det langt fra alle virksomheder, som kan blive kompenseret, dels indeholder aftalen ikke en kompensation for udgifter til lønnen til medarbejderne - en af de største udgiftsposter, virksomhederne har.
HORESTA vurderer, at restriktioner som kvadratmeterkrav, afstandskrav, forsamlingsforbud og indskrænket åbningstid alene i de udmeldte 14 dage med nye restriktioner vil give et tab på mellem 0,8-1,0 milliarder kroner.
Aftalen vurderes omvendt at ville koste staten 300-400 millioner kroner. Heraf er der afsat 100 mio. kr. i hjælp til virksomhederne, som endnu ikke er præciseret.
”Det er meget afgørende, at denne hjælp hurtigst muligt kommer helt ud til virksomhederne f.eks. gennem afgifts- eller skattelempelser”, understreger Kirsten Munch.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
København vil undersøge lokation for gigantisk multiarena
18-11-2025
-
Wolt fjerner omstridt klausul om ensartede priser
18-11-2025
-
Horten går ind i sag om ulovlig støtte til Arena Næstved
18-11-2025
-
Strawberry vælger Svanemærket til sine 250 hoteller
18-11-2025
-
Europas forretningsrejser i kraftig vækst frem mod 2026
18-11-2025
-
Københavns Lufthavn går mod rekordår – også i 2026
18-11-2025
-
Brøndums Hotel skal renoveres for trecifret millionbeløb
18-11-2025
-
Fire danske kokke klar til Global Chefs Challenge 2026 i Wales
18-11-2025
-
Turister tegner sig for en tredjedel af omsætningen i Frederikshavn Kommune
18-11-2025