Til trods for at efterårsferien er gået i gang, så er der langt mellem bookningerne på hotellerne i København. Derfor bakker HORESTA op om en ny Wonderful Copenhagen-kampagne, der kan bidrage til redde job i branchen.

”Gå ud, og brug hotellerne og restauranterne nu. For ellers er det altså ikke sikkert, at de er der om et år. Uanset om det er som en ekstra forkælelse i hverdagen eller en weekendtur, så få brugt feriepengene og støt lokale aktører i turismebrancen. Det er nødvendigt,” siger Kristian Nørgaard, der er politisk chefkonsulent i HORESTA til TV2 Lorry.

For at København som fremtidig turistby kan klare sig gennem krisen, er der brug for lokal opbakning med det samme, lyder det fra turistorganisationen Wonderful Copenhagen. Derfor har Wonderful Copenhagen igangsat en ny kampagne, der skal få københavnerne til at holde ferie i egen by, så længe turisterne ikke er i den danske hovedstad.

Se hele indslaget her.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind