HORESTA efterlyser en langsigtet plan for, hvad der udløser nye restriktioner i hotel-, restaurant- og turisterhvervet, samt ikke mindst hvad der skal til af udfase dem igen.
Det sker som reaktion på dagens udmelding fra regeringen, hvor de nuværende, skærpede restriktioner over for restauranter, barer og cafeer bliver forlænget med yderligere fjorten dage til udgangen af oktober, selv om det såkaldte kontakttal er faldet fra 1,5 til 0,8 over de seneste uger.
”Det er helt urimeligt over for vores erhverv, at vi konstant må leve med en lang række restriktioner, som blot forlænges, uden det står klart, hvad der skal til for, at restriktionerne løftes igen. Vi mangler forudsigelighed og gennemsigtighed. Det er umuligt for branchen at planlægge noget som helst under de nuværende vilkår, og det skaber stor usikkerhed for branchens kunder og gæster, der i øjeblikket aflyser arrangementer på stribe på grund af denne usikkerhed,” siger Kirsten Munch, der er politisk direktør i HORESTA.
25.000-30.000 færre medarbejdere
Både Irland og New Zealand har indført planer, der giver blandt andre erhvervslivet indsigt i forskellige niveauer af tiltag mod Covid-19, og statsministeren bekræftede i går, at regeringen arbejder på et varslingssystem.
”Det er helt rimeligt, at vi ved, hvad der er den udløsende faktor, hvad enten det er kontakttallet eller andet. Hvornår og ved hvilket kontakttal, der vil blive iværksat nye initiativer. At virksomhederne får en rimelig frist før ikrafttræden, der giver mulighed for at få afklaret alle spørgsmål og nuancer. Og at der ikke iværksættes restriktioner før, det er klarlagt, hvilken kompensationen der gives – præcis som tilfældet er, når man overvejer at slå mink ned,” siger Kirsten Munch.
Omsætningen i hotel-, restaurant- og turisterhvervet er i øjeblikket hårdt ramt som følge af de eksisterende restriktioner samt som følge af aflysninger, der bunder i usikkerhed eller frygt for smitterisiko. Titusindvis af arbejdspladser er på spil i øjeblikket.
Hotellernes omsætning ligger lige nu på 30-40 procent af det normale niveau, mens restauranternes er faldet til 50-60 procent. Konferencecentrene skønnes at være helt nede på 30 procent.
”Siden coronaens udbrud har branchen udvist stort samfundssind ved at hjemsende medarbejdere. Det er sket med store tab, fordi virksomhederne trods lønkompensation skulle betale en del af lønnen selv. Nu er lønkompensationen væk. Arbejdsfordelingsmodellen duer ikke. Og mange af disse medarbejdere er blevet opsagt, fordi virksomhederne ingen vished kan få om fremtiden,” siger Kirsten Munch.
Den seneste opgørelse viser, at hotel- og restauranterhvervet har 25.000-30.000 færre medarbejdere i dag end for et år siden.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA satte fokus på arbejdsmiljø på TV2 News
21-12-2025
-
HORESTA Play: Sovino Brands deler erfaringer med at optimere betalingsløsning
21-12-2025
-
Restaurationsbranchen viser styrke i 2025 trods pres på økonomien
21-12-2025
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen bygger videre på stærk fremgang
21-12-2025
PRESSEKLIP
-
Events uden bøvl: Nye regler letter vejen for udenlandsk arbejdskraft
19-12-2025
-
Lars Larsen Group planlægger nyt hotel
19-12-2025
-
Turismeforsker: 2025 var stabilt – 2026 kræver nytænkning og balance
19-12-2025
-
Arp-Hansen udskyder overtagelse af Brøndums Hotel
19-12-2025
-
Ny lukkelov skal styrke turismen i mindre byer
19-12-2025
-
Internationalt: Atari lancerer gaming-hotel
19-12-2025
-
Airbnb får millionbøde i Spanien for ulovlige boligannoncer
19-12-2025