HORESTAs formand, Jens Zimmer Christensen, er blevet genvalgt som formand for den europæiske hotel- og restaurantorganisation, HOTREC.

Jens Zimmer Christensen har siddet i HOTRECs bestyrelse i fire år – de seneste to som formand.

”På tværs af Europa står vi som erhverv med mange af de samme udfordringer. Derfor giver det rigtig god mening, at HOTREC varetager branchens europæiske interesser over for EU. Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet i Bruxelles med at sikre branchens interesser,” siger Jens Zimmer Christensen.

Med genvalget bliver det en dansker, der står ved roret, mens den europæiske hotel- og restaurantbranche skal kæmpe sig vej ud af sin største krise nogensinde.

”COVID-19 ramte vores branche som den første, og i dag er vi ramt hårdere end noget andet erhverv. Lige nu kæmper turindvis af turisme- og oplevelsesvirksomheder hårdt for at overleve, og millioner af job på hele kontinentet er i fare. Som branche er vi desværre helt afhængige af hjælp fra både EU og de enkelte medlemsstater, hvis vi skal tilbage på sporet,” siger Jens Zimmer Christensen.

HOTREC presser desuden på for, at EU’s medlemslande koordinerer og harmoniserer deres rejserestriktioner og testmetoder og -regler for at få genskabt tilliden til at rejse.

Udover genvalget af ham var der også genvalg til advokat i HORESTA, Emilie S. Westersø. Hun fortsætter for endnu en 2-årig periode i HOTREC’s Steering Commitee Social Dialouge, SSD, som varetager den sociale dialog med de europæiske lønmodtagerorganisationer.

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind