Af Tine Skriver, fødevarechef i HORESTA
I Danmark har Fødevarestyrelsen i tyve år kørt med fire forskellige smileyer, som afspejler de fire forskellige typer sanktioner, som Fødevarestyrelsen giver virksomheder på kontrolbesøg. Det har været forbrugernes vejviser til hvor godt virksomhederne efterlever reglerne. Nu bliver ordningen blevet ændret, og det betyder, at de to midterste smileyer smelter sammen.
Og hvad er så effekten af, at det mellemfornøjede ansigt udgår? Fødevareminister, Mogens Jensen (S), udtaler, at det skal være lettere at afkode fødevaresikkerheden, men i HORESTA frygter vi, at det modsatte bliver tilfældet. Det har HORESTA og de øvrige erhverv påpeget overfor partierne omkring det nuværende fødevareforlig.
Spændet bliver nemlig for stort mellem smileyerne. Eller sagt på en anden måde, så bliver stort og småt blandet sammen i den midterste kategori. Det er problematisk, at myndighedens egen kontrol og kategorier af sanktioner ikke afspejles i smileyen under dække af, at forsimpling giver en klarere kommunikation, men på bekostning af en retvisende kommunikation.
Der er forskel på overtrædelserne, og vi forudser desværre, at forbrugerne vil blive vildledt til at tro, at regelefterlevelsen, og i værste fald også fødevaresikkerheden, er blevet dårligere.
Derfor er der tale om en skærpelse af smileyer, da den altovervejende del af sanktionerne drejer sig om indskærpelser (det halvglade smil), som nu bliver til det lige smil.
I erhvervet lever vi af kundekontakt, og det rammer virksomhederne hårdt, hvis de bliver offentligt udstillet via en kommunikation, der ikke er tydeligt og præcis. Proportionerne i sanktionerne skal være fair og afspejle sig i virksomhedens smiley. Og den skal være gennemskuelig for gæsterne, som hurtigt og nemt får et retvisende billede af virksomhedens fødevaresikkerhed. Er det ikke tilfældet, så er ordningen mere til skade end gavn.
FAKTABOKS
Arbejdet med at implementere de nye justeringer går i gang med det samme og forventes at træde i kraft slut 2021/start 2022.
Klistermærke erstatter kontrolrapport
Ud over en enklere smileyskala bliver de detaljerede kontrolrapporter, som hænger ved forretningernes indgangsdøre i A4-størrelse, erstattet af et klistermærke med den aktuelle smiley på størrelse med et postkort.
Det skal fortsat hænge ved indgangen, og de detaljerede kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsens besøg skal kunne findes på virksomhedernes hjemmesider og på findsmiley.dk.
De nye justeringer betyder derfor ikke, at myndighedernes krav til fødevaresikkerheden slækkes.
Skærpede krav om synlighed
Fremover skal smileyen også følge virksomhederne på nettet og i apps.
For at imødekomme de moderne forbrugsmønstre, hvor flere bestiller mad via elektroniske take-away tjenester, skal den aktuelle smiley fra Fødevarestyrelsens kontrol også fremgå på hjemmesider og på de sociale kanaler, hvor virksomhederne markedsfører sig som for eksempel Instagram eller Facebook.
Farvel til elite-smileyen
Forligskredsen er enige om, at sige farvel til den såkaldte Elite-smiley.
Den mere målrettede kontrol betyder, at der vil gå alt for lang tid, før nye lovlydige forretningsdrivende eller eksisterende virksomheder med en enkelt historisk anmærkning, skal vente på at kunne opnå elitestatus..
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA satte fokus på arbejdsmiljø på TV2 News
21-12-2025
-
HORESTA Play: Sovino Brands deler erfaringer med at optimere betalingsløsning
21-12-2025
-
Restaurationsbranchen viser styrke i 2025 trods pres på økonomien
21-12-2025
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen bygger videre på stærk fremgang
21-12-2025
PRESSEKLIP
-
Events uden bøvl: Nye regler letter vejen for udenlandsk arbejdskraft
19-12-2025
-
Lars Larsen Group planlægger nyt hotel
19-12-2025
-
Turismeforsker: 2025 var stabilt – 2026 kræver nytænkning og balance
19-12-2025
-
Arp-Hansen udskyder overtagelse af Brøndums Hotel
19-12-2025
-
Ny lukkelov skal styrke turismen i mindre byer
19-12-2025
-
Internationalt: Atari lancerer gaming-hotel
19-12-2025
-
Airbnb får millionbøde i Spanien for ulovlige boligannoncer
19-12-2025