Du kan følge høringen i Erhvervsudvalget her.
Krisen i hotel- og restauranterhvervet skal allerede gøres op i et tocifret milliardbeløb, og for mange virksomheder er der ikke lys at skimte for enden af tunnelen.
Onsdag kl. 9.00 er en række af turisme- og oplevelseserhvervets organisationer inviteret til åben høring hos Folketingets Erhvervsudvalg, og HORESTA vil være repræsenteret ved Allan L. Agerholm, direktør i BC Hospitality Group. Her vil han give sit syn på den nuværende situation og lægge vægt på, at der både er brug for her & nu-hjælp, restriktioner med mening og en genstart, der rækker frem.
HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch, kvitterer for invitationen fra Folketingets Erhvervsudvalg, og hun understreger behovet for politisk fokus på det hårdt ramte erhverv stadig er stort.
”Der er ingen tegn på bedring – og mange af HORESTAs medlemmer fortæller, at de må tilpasse bemandingen yderligere. Hjælpepakkerne har ikke udbetalt en krone siden juli. En hjælp, der er af afgørende betydning for virksomhedernes overlevelse. Det kan ikke blive meget mere kritisk, og mange overvejer midlertidigt at lukke af forretningen, da omsætningen på ingen måde kan dække virksomhedens udgifter,” siger Kirsten Munch.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hoteller rammes af udeblivende gæster: Mistænker visumshopping
01-11-2026
-
Tyrkiske onlinefora: Hotelbookinger bruges til at få adgang til Europa
01-11-2026
-
Tysk investor vil bygge hotel til 150 mio. kr. på Rømø
30-10-2026
-
Uventet millionarv overrasker sjællandsk museum
30-10-2026
-
Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning
30-10-2026
-
Nordjyske hoteller forbereder sig på hybridangreb
01-11-2026
-
Internationalt: Tre norske turistmål indfører ny turismeskat
30-10-2026
-
To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København
30-10-2026