HORESTA har længe søgt at få afklaret en række spørgsmål hos myndighederne om brugen af mundbind. Det har nemlig været uklart, hvordan mundbindskravet skulle håndhæves i for eksempel spaafdelinger, kasinoer, lobby, gangarealer m.m.
Her er HORESTAs spørgsmål og de tilhørende svar fra Erhvervsministeriet:
HORESTA-spørgsmål: Vil I bekræfte, at serveringsteder/ restauranter, der har take-away efter kl. 22, defineres som detailhandel og dermed fortsat har krav om mundbind efter kl. 22?
Svar fra Erhvervsministeriet: Ja
HORESTA-spørgsmål Vil I endelig bekræfte, at der ikke er krav om mundbind på lobbyer, gangarealer m.v. på hoteller, mødesteder og lignende?
Svar fra Erhvervsministeriet: Ja
HORESTA-spørgsmål: Vil I bekræfte, at der ikke er krav om mundbind for gæster såvel som medarbejdere på områder med spa, fitness, massage m.v., som tilbydes på hoteller og lignende - hverken når der udøves behandlinger/ aktivitet eller medarbejderne er og bevæger sig rundt på området?
Svar fra Erhvervsministeriet: Ja
HORESTA-spørgsmål: Vil I bekræfte, at kasinoer og spillehaller ikke er omfattet af krav om at bære mundbind – uagtet, at der i ’vores’ retningslinjer henvises til retningslinjer på Kulturministeriets område
Svar fra Erhvervsministeriet: Ja
HORESTA-spørgsmål: Vil I bekræfte, at der ikke er krav om mundbind i indendørs forlystelser eller ved indendørs kø-systemer til forlystelser? (Der er på nuværende tidspunkt forskellige retningslinjer om f.eks. engangs-, CE-godkendte mundbind for alle gæster uanset alder i hurtigkørende forlystelser, hvor det er vigtigt at få en ensartning af reglerne. Den dialog pågår.
Svar fra Erhvervsministeriet: Eftersender svar snarest muligt.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Grand Hotel i Odense får ny ejer og sigter mod fem stjerner
29-10-2026
-
BWH Hotels skifter navn til WorldHotels
29-10-2026
-
Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning
29-10-2026
-
Minister genoptager undersøgelse af fødevarepriser
29-10-2026
-
Turismeerhvervet håber på mere politisk opmærksomhed efter ny minister
29-10-2026
-
Radisson-hotel i Aalborg får grønt lys til udvidelse
29-10-2026
-
Museer på Lolland-Falster får green attraction-miljømærke
29-10-2026