Året startede godt ud for hotelerhvervet. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Med flere end 930.000 overnatninger på danske hoteller voksede måneden med 2,7 pct. sammenlignet med 2019. En del af forklaringen er dog også mange nye hotelværelser.
HORESTAs formand Jens Zimmer Christensen understreger dog, at udsigterne ikke ser positive ud for de næste måneder i hotelerhvervet.
Han uddyber, at konsekvenserne af coronavirussen er tiltaget drastisk fra slutningen af februar til nu, og det har allerede kostet erhvervet et trecifret millionbeløb.
”Det er selvfølgelig glædeligt, at året startede fornuftigt ud, men det kommer på ingen måde til at dække det økonomiske hul, som virksomhederne får slået i deres regnskaber i disse uger. Coronafrygt, aflysninger og ændringer i rejsemønstre har skabt en situation, som er ulig noget, erhvervet har oplevet tidligere,” fortæller Jens Zimmer Christensen.
HORESTA er netop nu ved at danne sig overblikket over konsekvenserne af coronavirussen, men en stor del af erhvervets virksomheder beretter om kæmpe omsætningstab.
HORESTAs formand håber, at regeringens hjælpepakke vil tage højde for de store udfordringer i hotel-, restaurant- og turismeerhvervet lige nu. Udfordringerne som følge af faldende salg og omsætning inkluderer stram likviditet.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa
06-11-2026
-
København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter
06-11-2026
-
Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København
06-11-2026
-
Fransk tv-program giver Danmark global eksponering
06-11-2026
-
Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder
06-11-2026
-
Atypisk turistmål overgår årligt besøgsmål på fem måneder
06-11-2026
-
Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme
06-11-2026