Mange hoteller, kroer og vandrehjem er lukket. Få kører på nødblus. Der er ingen gæster. Enhver krone er afgørende for virksomhederne, der stadig skal betale deres regninger. Derfor opfordrer HORESTA danskerne til at booke direkte hos hotellerne – og springe mellemleddet og bookingportalerne over. Det er både vigtigt nu, og når alle restriktionerne ophæves.
”For det danske overnatningserhverv er de store internationale bookingportaler både dyre og tunge at danse med. Og lige nu er det vigtigt, at alle hjælper med at sikre at flest mulige penge ender hos hotelvirksomhederne i Danmark i stedet for i lommerne på de store bookingportaler,” siger Kirsten Munch, politisk direktør i HORESTA.
Derfor re-lancerer HORESTA kampagnen ”Book direkte”. Kampagnen er en europæisk kampagne, som har til formål at få gæsterne til at foretage booking direkte gennem det enkelte hotel. Kampagnen er en fælles indsats fra den europæiske hotel- og restaurantorganisation, HOTREC, hvor HORESTA er medlem og i denne periode har formandsposten.
HOTREC har rettet henvendelse til Booking.com. HOTREC ønsker forståelse fra bookingportalen i en historisk svær situation for overnatningserhvervet.
En gennemsnitlig kommission for en hotelbooking gennem en bookingplatform er mellem 15-20 pct., men der er også eksempler på kommissioner på op mod 30 pct..
”Uanset om vi skal booke en overnatning på et hotel eller bestille take away mad fra en restaurant, så er der brug for, at vi gør os umage med at booke og bestille direkte hos hotellet og restauranten. Efter den periode virksomhederne gennemlever netop nu, skal vi som forbrugere gøre, hvad vi kan for at hjælpe vores virksomheder med at komme på fode igen”, siger Kirsten Munch.
Som en del af kampagnen er der udarbejdet flyers, logo’er og klistermærker mv. på flere forskellige sprog. HORESTAs hotelmedlemmer kan hente materialet nemt og gratis.
HOTREC har ligeledes udarbejdet materiale, der kan bruges til at synliggøre fordelene for de gæster, der vælger den direkte kontakt til hotellerne frem for at benytte forskellige online booking-kanaler.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Krogs Fiskerestaurant bygger videre på over 100 års historie
03-09-2026
-
HORESTA glæder sig over momsafklaring for takeaway: Nu skal restauranterne med
03-09-2026
-
HORESTA: Markant reduktion af udeserveringsgebyret er en stor sejr for København
03-09-2026
-
Sidste frist: Tilmeld dig det kollektive søgsmål mod Booking.com
03-09-2026
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Restauranter risikerer at stå uden for lavere moms
03-09-2026
-
Vedtaget: Lavere gebyr for udeservering i København
03-09-2026
-
Optimeet-messen satser mere internationalt i 2027
03-09-2026
-
Københavns Lufthavn sætter ny sommerrekord
03-09-2026
-
Fyn får bedste turismehalvår i flere år
03-09-2026
-
Destination Limfjorden skal finde ny direktør
03-09-2026