HORESTA bakker op om, at regeringen nu lukker grænserne for blandt andre turister for at stoppe spredningen af corona-virussen.

”Vi har forståelse for, at vi som samfund er nødt til at gribe til helt ekstraordinære tiltag for at stoppe smittespredningen. Vi håber på, at disse drastiske skridt medvirker til at forkorte den aktuelle corona-krise”, siger HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard.

Allerede inden aftenens udmelding fra statsminister Mette Frederiksen er meget store dele af hotel-, restaurant- og turisterhvervet lagt ned. Mange virksomheder har i løbet af dagen i dag opsagt tilsammen tusindvis af medarbejdere. Med den nye udmelding fra regeringen vil situationen blive markant forværret for erhvervet.

”Samtidig med at vi bakker op om de tiltag, som regeringen har gennemført i løbet af den seneste uge, er der akut brug for tiltag, som kan sikre overlevelsen for virksomheder og opretholdelsen af over 100.000 arbejdspladser”, siger Katia K. Østergaard.

Hun opfordrer først og fremmest til, at regeringen meget snart åbner op for lønkompensation for alle de virksomheder, som er lukket mere eller mindre ned.

”Det handler om virksomheder, der i løbet af en uge har fået fjernet hele eksistensgrundlaget. Virksomhedernes omkostninger er de samme som før, men hele eller meget store dele af omsætningen er væk. Samtidig handler det om mange tusinde danskeres job. Der skal ske noget meget drastisk, hvis vi skal undgå en situation med et massivt antal konkurser og masseafskedigelser”, siger Katia K. Østergaard.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind