Det får helt naturligt meget store konsekvenser for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, at regeringen i aftes opfordrede til at lukke ned for unødvendig aktivitet i det danske samfund for at begrænse, at mennesker omgås.
Nogle tiltag starter umiddelbart, andre hurtigst muligt fra i morgen fredag den 13. marts eller mandag den 16. marts.
For vores erhverv gælder regeringens udspil følgende:
- Natklubber, diskoteker, værtshuse m.v. opfordres til at holde lukket i en periode. Regeringen er i færd med at fremsætte en hastelov, der giver hjemmel til at udstede et forbud. Dette forventes at ske allerede fra næste uge.
- Opfordringen til ikke at mødes i større forsamlinger sænkes fra 1000 til 100 personer. Restauranter kan fortsat holde åbent, men opfordres til at holde antallet af gæster og personale under 100. Fra starten af næste uge ændres opfordringen til et påbud.
- Opfordring til at aflyse private kultur- og fritidsaktiviteter.
- Rejsevejledninger skærpes, og der kan komme tvungen helbredsundersøgelse for at komme ind i Danmark – ligesom der kan komme yderligere restriktioner for indrejse i landet.
- Private arbejdsgivere opfordres til at sikre, at flest mulige arbejder hjemme, afspadserer eller afvikler ferie.
Se statsministerens tale her
Find HORESTAs vejledning her eller kontakt HORESTAs hotline på 35 24 80 40. Hotlinen vil være åben alle dage mellem 8.00-18.00.
Følg situationen og myndighedernes udmeldinger på www.coronasmitte.dk.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa
06-11-2026
-
København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter
06-11-2026
-
Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København
06-11-2026
-
Fransk tv-program giver Danmark global eksponering
06-11-2026
-
Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder
06-11-2026
-
Atypisk turistmål overgår årligt besøgsmål på fem måneder
06-11-2026
-
Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme
06-11-2026