HORESTA er meget tilfreds med de nye retningslinjer, som turisme- og oplevelseserhvervet skal genåbne efter. Retningslinjerne er netop blevet fremlagt på et møde med regeringen.

”Vi har ventet længe på at få besked, men det har ikke været forgæves, og det er resultatet, som tæller. Vi er rigtig godt tilfredse med det, vi har fået præsenteret i dag. Retningslinjerne sikrer, at tusindvis af hoteller, restauranter, attraktioner og andre oplevelsesvirksomheder kan genåbne på et fornuftigt forretningsgrundlag, samtidig med at det vil foregå sundhedsmæssigt ansvarligt,” siger Katia K. Østergaard, adm. direktør i HORESTA.

Et af de centrale elementer i de nye retningslinjer er, at kravet til antal kvadratmeterarealet pr. person i restauranter, caféer og lign. er sat ned fra fire til to. I forvejen var afstandskravet med sundhedsmyndighedernes anbefaling fra i søndags sat ned fra to til en meter. Forsamlingsforbuddet giver mulighed for at have flere selskaber på op til ti personer samlet i et lokale, dog skal der være en meter mellem hvert selskab.

Brug for justering af hjælpepakker

”For en uge siden stod vi med retningslinjer, som for mange virksomheder ville være umulige at bygge en rentabel forretning på. Nu ser det helt anderledes ud. Som branche påtager vi os selvfølgelig ansvaret for en sikker og ansvarlig genåbning, og det er jeg overbevist om, at vi kan gennemføre på disse betingelser, samtidig med, at der nu er grundlag for at skabe en fornuftig omsætning”, siger Katia K. Østergaard.

Hun understreger, at trods de lempelige åbningsvilkår, forventer HORESTA en genåbning, hvor omsætningen i lang tid vil ligge væsentligt under, hvad den normalt gør på dette tidspunkt af året. Dels fordi der fortsat består et forsamlingsforbud på få personer samlet ad gangen, som hindrer selskaber, møder, konferencer og store events. Dels fordi udenlandske turister fortsat ikke kan komme til Danmark. Mellem 65% og 75% af hotellernes omsætning hidrører netop herfra. Og endelig kan det ikke udelukkes, at mange danskere vil være tilbageholdende med at gå ud igen.

”Vi forventer, at der vil gå lang tid, før branchen er tilbage på et nogenlunde niveau, og der vil gå år, før branchen er tilbage på før-krise-niveau. Formentlig både to og tre år. Derfor er der brug for en ændring af de nuværende hjælpepakker, så de designes til at understøtte den kommende genåbningsfase. Det betyder lavere omsætningsintervaller og månedlig opgørelsesperiode. Der er desuden hårdt brug for initiativer, som sætter gang i forbruget og omsætningen igen, så vores erhverv hurtigt kan kommer på fode”, siger Katia K. Østergaard.

HORESTA peger her på bl.a. et oplevelsesfradrag til alle danskere samt en nedsættelse af momsen på turisme- og oplevelsesydelser, som også flere topøkonomer støtter.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Minister skal svare på effekten af turistskat

Et forslag om en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus har udløst spørgsmål i Folketinget. Mads Strange fra Liberal Alliance vil have belyst de økonomiske konsekvenser af en turistskat både lokalt og i hele Danmark.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Log ind