Hvornår må restauranterne åbne? Under hvilke betingelser? Og hvordan vil hjælpepakkerne følge med?

HORESTAs adm. direktør mener, at der er en række ubesvarede spørgsmål, som trænger sig på hos virksomhederne i det hårdt ramte turisme- og oplevelseserhverv.

”Der er blevet en kamp mellem erhvervene om, hvem der er ramt hårdest, men tallene taler sit tydelige sprog. Der er ingen, der er ramt som hotel- og restauranterhvervet. Vi lever af gæster, og en stor del af virksomhederne er tvangslukkede. Vi lever også af de mange udenlandske gæster, men grænserne er lukkede,” siger Katia K. Østergaard i TV Avisen mandag morgen.

(artiklen fortsætter under billedet)

Hun mener, at regeringens hjælpepakker fortjener stor ros. Hun tilføjer dog, at virksomhederne er uden indtjening, og de har således udelukkende omkostninger, og dem dækker pakkerne ikke fuldstændigt. Der er minus måned efter måned, og det kan erhvervet ikke blive ved med at holde til.

”Når vi på et tidspunkt genåbner, så har vi ikke samme gæstegrundlag, som da vi lukkede. Der er i den grad behov for hjælpepakker, der tager højde for, at når vi åbner, så er det med et andet omsætningsniveau, og de skal således række længere frem i tiden. Det skal virksomhederne have en forsikring om kommer til at ske, ellers kommer det til at medføre flere lukninger,” siger Katia K. Østergaard.

Lørdag morgen fortalte HORESTA-direktøren på TV2 News, hvorledes organisationen ser en ansvarlig genåbning af erhvervet. HORESTA har også lavet en genopretningspakke med forslag til at øge efterspørgslen og understøtte virksomhedernes økonomi.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter

Københavns Kommune har som den første kommune i Danmark besluttet at forbyde reklamer for flyrejser, krydstogter og nye benzinbiler på kommunale arealer. Forbuddet omfatter blandt andet busstoppesteder og reklamesøjler.

Bestseller-ejer køber lufthavnsbygninger i Aarhus

Anders Holch Povlsens selskab Heartland køber bygninger og arealer i Aarhus Airport for 90 mio. kr. Handlen skal styrke lufthavnens økonomi, mens de tre ejerkommuner fortsat står for driften og udviklingen.

Log ind