I går fik restauranterhvervet grønt lys til at åbne, og den mulighed har mange virksomheder grebet. Det viser en undersøgelse blandt HORESTAs medlemmer, hvor syv ud af ti fortæller, at deres forretning åbnes inden udgangen af maj.

Når de resterende stadig vælger at holder lukket, så er der flere årsager, fortæller HORESTAs chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Annette Hyldebrandt.

”Erhvervets virksomheder har trippet for at åbne, og de glæder sig til at byde gæsterne velkommen. I turisme- og oplevelseserhvervet er mange dog afhængige af omsætningen fra udenlandske gæster samt fra selskaber. Som situationen er i dag, må man ikke forsamles mere end 10 personer, og grænserne er lukkede. Virksomhederne har brug for en afklaring på, hvordan de kan drive deres virksomhed over sommeren, og resten af året, for det koster mange penge at slå dørene op,” siger Annette Hyldebrandt.

Mange af virksomhederne siger desuden i deres svar, at de mangler afklaring på, hvorvidt hjælpepakkerne fortsætter og bliver justeret, så de passer til en genåbning af erhvervet. Desuden ved mange virksomheder stadig ikke, hvilken fase de er omfattet af. Det drejer sig blandt andet om kasinoer, spillehaller, bowlinghaller, bankohaller m.m.

HORESTA har foreslået en mere fleksible model, hvor afstanden mellem trinene i kompensationsmodellen mindskes, så man ikke går fra dækning af 80 pct. af omkostningerne til 50 pct., så snart virksomhedens omsætning runder 20 pct. af normalen.

Tabel 1: Hvad er din aktuelle åbningsstatus? (Hvis I har flere enheder, som åbner forskudt, angiv da gerne det tidspunkt, hvor hovedparten åbner)

Pct.

Vi holder åbent som normalt

17,6%

Vi åbner i starten af næste uge (d. 18-20. maj)

46,3%

Vi forventer at åbne ultimo maj

7,8%

Vi forventer at åbne primo juni

11,0%

Vi forventer at åbne ultimo juni

3,1%

Vi forventer at åbne primo juli

0,4%

Vi forventer at åbne ultimo juli

2,4%

Vi forventer at åbne i løbet af august

4,7%

Vi forventer at åbne i løbet af september eller senere

1,2%

Vi holder lukket indtil videre

2,7%

Vi ved ikke, om vi genåbner

0,8%

Ved ikke

0,8%

Ubesvaret

1,2%

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind