Udviklingen af dansk turisme er en væsentlig prioritet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og der er nu åbent for ansøgninger til lokale og tværgående turismeprojekt.

Bestyrelsens midler skal understøtte udviklingen af stærke og attraktive destinationer i Danmark, bidrage til vækst, beskæftigelse og udvikling i hele landet (særligt i lyset af COVID-19-pandemien) og understøtte realiseringen af de nationale pejlemærker for dansk turisme, lyder det.

HORESTAs chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Annette Hyldebrandt, fortæller:

”Der er brug for alle gode initiativer for at få turismen tilbage på sporet efter COVID-19. Og der kommer heldigvis en tid efter krisen, hvor vi skal vise danskerne og resten af verden, hvor godt og varieret det danske turismeprodukt er. Her kan midlerne fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen give et boost til de projekter, der løfter destinationerne og giver turisterne noget at rejse efter. Derfor opfordrer vi alle medlemmer med gode ideer til at kigge nærmere på mulighederne.”

Projekterne kan for eksempel omhandle grøn og bæredygtig turisme, strategisk sammenhæng og tværgående samarbejder, stedbunden, lokal oplevelsesudvikling, viden- og databaseret udvikling samt innovativ brug af teknologi, investeringer i et attraktivt turismeprodukt og international markedsføring, lyder det på Erhvervsfremmebestyrelsen.dk.

Læs en detaljeret beskrivelse her samt information om finansiering og ansøgning.

Turistskat splitter politiske partier

En mulig turistskat på 20 kr. pr. overnatning i Aarhus og København skaber uenighed på tværs af flere partier. Københavns overborgmester Sisse Marie Welling bakker op om en turistskat, mens andre politikere fra blandt andet SF og De Konservative tidligere har afvist forslaget.

HORESTA advarer mod turistskat i København og Aarhus

Regeringen overvejer ifølge forlydender en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus samt en afgift på krydstogtskibe. HORESTA advarer om, at en ny afgift vil gøre Danmark mindre attraktivt for både internationale og danske gæster.

HORESTA advarer mod plan om turismeskat

Ifølge Børsen vil regeringen indføre en turismeskat på 20 kroner pr. overnatning i København og Aarhus. HORESTA kalder forslaget den forkerte vej for et erhverv, der skaber eksportindtægter, arbejdspladser og store skatteindtægter til Danmark.

Log ind