Bryllupsfester, runde fødselsdage og andre private arrangementer på restauranter og hoteller skal have lov til at fortsætte til efter midnat. Det er regeringen og Folketingets partier netop nået til enighed om, skriver TV 2.

Aftalen kommer, efter et flertal af Folketingets partier har presset på for, at der ikke skal være en tidsgrænse for, hvornår private begivenheder slutter, uanset om de bliver holdt på en restaurant, i et lejet festlokale eller i privaten.

HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard, benytter lejligheden til at takke de partier, der har været med til at løfte sagen.

”Tak til Konservative og Venstre som har bistået os med at løfte denne sag - en stor lettelse for erhvervet nu at kunne give de mange selskaber besked og ikke mindst, at vi kan huse deres fester i branchen,” siger hun.

Tidligere på ugen slog statsminister Mette Frederiksen (S) fast, at fester på restauranter og hoteller skal slutte klokken 24. Hun begrundede det med, at barer, restauranter og andre serveringssteder fortsat skal holde lukket efter midnat. Hvis man tillod private arrangementer på serveringssteder til efter klokken 24, ville det kunne medføre en de facto-åbning af nattelivet, lød argumentet fra statsministeren.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

København sikrer flere millioner til store events

Københavns Kommune vil fastholde muligheden for at tiltrække store begivenheder til hovedstaden efter 2030. Budgetaftalen for 2027 tilfører flere midler til megaeventpuljen og Copenhagen Sprint, mens kommunen også ser på nye eventarealer og turismeindsatser.

Regeringen forventer stort prisfald fra lavere moms

Regeringen regner foreløbigt med, at omkring 96 pct. af den planlagte momsnedsættelse på fødevarer vil slå igennem som lavere priser for forbrugerne. Beregningen bygger på en antagelse om fuldt prisgennemslag fratrukket virksomhedernes administrative omkostninger ved et differentieret momssystem.

Log ind