Regeringens varslede ’helikopter-penge’ har til formål at sætte gang i forbruget og bidrage til at redde danske arbejdspladser. I HORESTA frygter man dog, at danskerne sætter pengene på bankbogen og sparer sammen til udlandsrejser, når det igen er muligt.  

HORESTA har derfor forslået, at en udbetaling af de indefrosne feriepenge kobles med HORESTAs forslag om et oplevelsesfradrag samt nedsættelse af momsen, således at pengene er medvirkende til at bevare de hårdest ramte virksomheder og de hundredtusindvis af arbejdspladser i hotel, restaurant og restauranterhvervet samt de mange afledte erhverv.

”Store dele af turisme- og oplevelseserhvervet har tæt på ingen udenlandske gæster lige nu, ligesom det danske forbrug på overnatning og bespisning mv. er markant lavere end sidste år. Derfor bør vi gøre alt for at stimulere efterspørgslen fra danskerne. Vælger man fra politisk side alene at give danskerne en check i hånden uden tiltag som motiverer forbruget i specifikke sektorer, frygter vi, at pengene ikke vil komme ud og leve i turisterhvervet, og så er vi lige vidt. Derfor mener vi, at en kobling med bl.a. oplevelsesfradraget er fuldstændig oplagt,” siger Katia K. Østergaard, adm. direktør i HORESTA.

Hun tilføjer, at regeringen også bør genoverveje den meget forsigtige grænseåbning, som har ramt erhvervet hårdt. Med den nuværende åbning til blot Tyskland, Norge og Island og ikke mindst kravet om minimum seks bookede overnatninger udenfor hovedstaden, mener 79 pct. af Københavns hoteller, at grænseåbningen har lille eller ingen betydning. I provinsen er det næsten halvdelen af hotellerne, der mener, at grænseåbningens påvirkning af virksomhedens efterspørgsel er fraværende eller lille. Også restauranter og attraktioner er hårdt ramt af beslutningen.

”EU-landenes rejserestriktioner skal efter den 1. juli være baseret på objektive sundhedskriterier og overholde proportionalitetsprincippet. Det bør og skal føre til, at også Danmark skal åbne grænserne og opgive de ulogiske krav om, at turister skal booke mindst seks overnatninger uden for hovedstaden for at komme til Danmark. De nuværende grænserestriktioner koster Danmark tusindvis af arbejdspladser - ikke alene i turisterhvervet, men også de mange afledte erhverv, som lever af turisme og virker helt ude af proportioner i forhold til konsekvenserne,” siger Katia K. Østergaard.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Fyn får bedste turismehalvår i flere år

Fyn og Øerne nåede 1,58 mio. overnatninger i første halvår af 2026, hvilket er 4,6 pct. flere end året før. Fremgangen ligger over landsgennemsnittet og mærkes især på hotellerne, mens Odense har vækst i både ferie og erhvervsturismen.

Rosenborg Slot får nyt skatkammer til over 600 mio. kr.

Den Kongelige Samling er kommet et skridt videre med en omfattende fornyelse af Rosenborg Slot. Projektet skal give nye rammer for de mere end 500.000 gæster, der hvert år besøger slottet, og gøre det muligt at udstille flere af de kongelige skatte.

Log ind