HORESTA kritiserer de restriktioner, der gælder for på åbningen af de danske grænser over for tyske, norske og islandske turister.

Kravet er, at man som turist i Danmark skal have booket minimum seks overnatninger, og at det ikke må være i København.

”Det er uforståeligt, atder skal et vist antal dage til, før turisterne må komme her. Skulle man smitte mindre, fordi man er her seks dage, end hvis man bestiller et ophold på tre dage”, spurgte HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard fredag og lørdag – blandt andet på TV2/News og i TV-Avisen.

Hun kritiserede også beslutningen om, at udenlandske turister ikke må overnatte i hovedstaden.

”Man bygger en mur rundt om København for tyske, norske og islandske overnatninger. Vel at mærke turister, som kommer fra lande med styr på smittetrykket. Det er en helt utrolig skævvridning af turisme-Danmark, som det er svært at se den store pointe i. De udenlandske turister kan godt gå rundt inde i København hele dagen, men når de skal sove, skal det foregå i provinsen. Det virker fuldstændig ulogisk. Samtidig sender man et signal til danske turister om, at det er farligt at bo på hotel i hovedstaden”, sagde Katia K. Østergaard.

Hun understreger, at de københavnske hoteller trods grænseåbningen fortsat vil have fjernet 75 procent af deres forretningsgrundlag, fordi de i forvejen er underlagt en lang række restriktioner. Herunder forsamlingsforbuddet. Dette understreger endnu engang behovet for økonomisk hjælp til erhvervet i endnu længere tid, mener hun. 

Ser frem til genopretningsplan

HORESTA glæder sig dog over, at statsminister Mette Frederiksen har varslet en genopretningsplan for Danmark med initiativer, som skal motivere til forbrug i hotel-, restaurant- og turisterhvervet.

”Det ser vi frem til. Efter mere end to måneder med ekstrem lav omsætning får vi voldsomt brug for tiltag, der kan sætte gang i erhvervet. Vi ser ind i mange måneder, formentlig år, hvor rejsemønstret vil se helt anderledes ud, og hvor vi vil være ramt af fortsatte grænselukninger samt en økonomisk krise. Derfor skal der helt ekstraordinære tiltag til for at redde de over 100.000 arbejdspladser i vores erhverv”, siger Katia K. Østergaard.

HORESTA har fremlagt en genopretningspakke, som blandt andet indeholder et forslag om et oplevelsesfradrag til alle danskere, en midlertidig nedsættelse af momsen i turisme- og oplevelseserhvervet i resten af 2020 og 2021 samt en tredobling af markedsføringsmidlerne.

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Minister skal svare på effekten af turistskat

Et forslag om en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus har udløst spørgsmål i Folketinget. Mads Strange fra Liberal Alliance vil have belyst de økonomiske konsekvenser af en turistskat både lokalt og i hele Danmark.

Log ind