Fra i morgen udfases hjælpepakken for faste omkostninger for langt størstedelen af erhvervslivet. Kun virksomheder, som er ramt af tvangslukning eller er særligt hårdt ramt af restriktioner vil kunne fortsætte med hjælp frem til den 31. august.
Men hvem der mere præcist får del af denne støtte fra i morgen er endnu uklart. Derfor efterlyste HORESTA her til morgen i TV-Avisen, at regeringen meget snart udsender den bekendtgørelse, som fastlægger rammerne.
HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch, påpegede, at det er meget problematisk, at virksomhederne i hotel-, restaurant- og turisterhvervet ikke kan få indsigt i, om de er ude af hjælpepakkerne fra i morgen eller kan se frem til den hjælpende hånd, som politikerne oprindeligt har lovet, resten af sommeren. En del af forklaringen på den sene udmelding er, at regeringen venter på en godkendelse i EU.
HORESTA kæmper for, at hotel-, restaurant- og turisterhvervet fortsat skal være omfattet af hjælpepakker, fordi erhvervet er underlagt en lang række restriktioner, som gør det meget svært at drive virksomhed. Det gælder både 6 dages-reglen, forsamlingsforbuddet, kvadratmeterkrav, afstandskrav, krav om lukning kl. 24 samt tvangslukning af nattelivsvirksomheder og spillesteder.
Kirsten Munch understregede over for TV-Avisen, at behovet for klarhed har betydning for mange tusinde medarbejdere, som risikerer at miste deres job, fordi arbejdsgiverne kan være nødt til at opsige dem af frygt for ikke at kunne få dækket deres omkostninger.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa
06-11-2026
-
København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter
06-11-2026
-
Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København
06-11-2026
-
Fransk tv-program giver Danmark global eksponering
06-11-2026
-
Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder
06-11-2026
-
Atypisk turistmål overgår årligt besøgsmål på fem måneder
06-11-2026
-
Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme
06-11-2026