Når regeringen fra i daghæver forsamlingsforbuddet fra 50 til 100 personer, vil det ikke få den store effekt på langt de fleste virksomheder i hotel-, restaurant- og turisterhvervet.

Det slog HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch, fast her til morgen på TV2/News. Hun påpegede, at der fortsat vil være krav om minimum 4 kvadratmeter pr. person i et lokale med stående gæster.

”Selv om vi må samle 100 mennesker og for eksempel holder en stående fødselsdagsreception, så skal det være i et 400 kvadratmeter stort lokale. Det virker jo lidt tosset”, sagde Kirsten Munch, der påpegede, at mange kroer og hoteller ikke har lokaler, der er så store, at de ikke vil have plads til 100 gæster.

Hun efterlyste, at de mange restriktioner rettet mod erhvervet bliver ophævet.

”De seneste dage har vi fået konstateret, at både 6 dages-reglen og forsamlingsforbuddet er uden sundhedsmæssigt belæg, og vi har desuden set en genåbning af landet, som jo ikke har medført et større smittetryk. Samtidig kan vi se, at de hjælpepakkerne løber ud, så der er heller ikke er en økonomiske hånd under os. Derfor er der brug for, at der bliver kigget på de her restriktioner. Også selv om det virker som om, at alle er gået på sommerferie”.

 

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind