Den hollandske hotelkæde, Zoku, er specialiseret i hotellejligheder, og det nye koncept skal nu spredes ud til flere markeder. Det sker i slutningen af 2020, hvor Københavns Ørestad bliver anden lokation for virksomheden.
”Vi glæder os meget til samarbejdet med Zoku som nyt medlem i HORESTA. Der er tale om et internationalt brand med store vækstmuligheder”, siger HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard.
Zoku er blot én af flere hollandske kæder, som er kommet til Danmark på det seneste, og samtidig har meldt sig ind i HORESTA. Tidligere har vi budt velkommen til Citizen M og Cityhub.
Zoku er japansk og betyder familie eller klan. Ambitionen i virksomheden er at tilbyde professionelle rejsende et hjem, og virksomheden beskriver hotellejlighederne som en hybrid mellem et hjem og et kontor, der er velegnet til længere ophold med alle de services, man kender fra hoteller.
(artiklen fortsætter under billedet)


Zoku åbnede for første gang i Amsterdam i 2016. Det danske kompleks af hotellejligheder bliver dog virksomhedens største. En del af virksomhedens DNA er bæredygtighed, og i 2018 opnåede Zoku B-corp-certificering.
Oplev Zoku på HORESTAs medlemsarrangement, Hotel Kickoff 2020:
Torsdag d. 12. marts 2020 kl. 9-13.30 på Charlottehaven, Østerbro
Bliv introduceret til et Zoku-værelse på 18 sekunder her:
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Dansk ø med restaurantdrift til salg: Se prisen her
04-09-2026
-
HORESTA: Lavere udeserveringsgebyr i København er en vigtig håndsrækning
04-09-2026
-
Copenhagen Marriott runder 25 år med ny direktør
04-09-2026
-
Nyt lejlighedshotel med 110 boliger på vej i København
04-09-2026
-
København sikrer flere millioner til store events
04-09-2026
-
Internationalt: Globale fødevarepriser når højeste niveau siden 2022
04-09-2026