Hvem åbner først? Og hvornår?

De første danskere har de seneste dage fået foretaget en COVID-19-vaccination, og HORESTA glæder sig over udsigterne til forhåbentligt faldende smittetal og afskaffelse af restriktioner.

Politisk direktør i HORESTA Kirsten Munch mener, at tiden er inde til at få præsenteret en skitse for en genåbningsplan. Det vil give virksomhederne i turisme- og oplevelseserhvervet dyrbar viden og noget at planlægge efter særlig set i lyset af, at for eksempel konferencer og kongresser har lange bookinghorisonter.

”Vaccinen er uden tvivl et vigtigt værktøj til at komme ud på den anden side af denne pandemi. Og vi er et sted nu, hvor vi i højere grad ved, hvad vi kigger ind i. Vores sundhedsvæsen er omstillet. Behandlingsmetoderne er bedre. Og hurtigtest er bragt i spil. Derfor bør vi få trukket stregerne til et kompas, som erhvervslivet kan navigere efter. De har alt for mange gange det seneste år stået i en situation, hvor deres verden er vendt på hovedet med få dages varsel. Det har medført større tab end nødvendigt, og nu har vi muligheden for at få en længere planlægningshorisont,” mener Kirsten Munch.

Hun henviser til regeringens varslingssystem, hvor restriktionerne er inddelt i niveauer. Bag systemet sidder en ekspertgruppe, og det er denne, som Kirsten Munch mener bør sættes i gang med genåbningsplanen.

”Varslingssystemet har indtil nu handlet om at skruet op for restriktionerne, men systemet skal også virke den anden vej. Så alle ved hvilke restriktioner, der først skrues ned for, og hvordan vi får sikret den største effekt på at nedbringe både smitten og de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet samtidig med, at restriktionerne løftes gradvist,” siger Kirsten Munch.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind