Kunne jeres serveringssted være interesseret i at sælge jeres retter gennem for eksempel et supermarked, så kommer der nu en midlertidig tilladelse med stor betydning. Fødevarestyrelsen tillader nemlig, at restauranter leverer serveringsklare retter (som evt. skal genopvarmes hos forbrugeren) til detailbutikker, for eksempel supermarkeder, som sælges fra butikken til endelige forbrugere uden mærkning.
Der gives samtidig tilladelse til, at restauranter ikke skal anmelde sig til registrering af aktiviteten levering af animalske fødevarer til andre detailvirksomheder (1/3-reglen), som ellers plejer at gøre sig gældende her.
HORESTAs fødevarechef Tine Skriver udtaler:
”Det her er en håndsrækning til vores erhverv, som lige nu er ramt af omfattende tvangslukninger, og for nogle forretninger vil dette være en mulighed for at øge omsætningen ved siden af for eksempel takeaway,” lyder det.
Tilladelsen er betinget af:
- Der er tale om små mængder af spiseklare retter, der sælges til endelige forbrugere inden for samme dag, som de er produceret
- Der er tale om levering til lokale detailvirksomheder, dvs. virksomheder inden for 50 km fra restauranten
- Det skal være serveringsklare retter, som evt. skal genopvarmes hos forbrugeren. Ved spiseklare retter forstås fuldt færdigtilberedte retter, som evt. skal genopvarmes hos forbrugeren af hensyn til spisekvaliteten
- Restauranten skal give butikken besked om evt. allergener i retten
- Forbrugeren skal kunne oplyses om evt. allergener i retten på forespørgsel i butikken
- Der skal være fuld sporbarhed både fra restaurant til butik og omvendt
- Undtagelserne vil bortfalde, når restauranterne får lov til at åbne for spisende gæster
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026