Der er akut behov for at få styrket turisme- og oplevelsesøkonomiens konkurrencekraft over for især vores nabolande.
Sådan lød meldingen, da Small Danish Hotels i går havde foretræde for Folketingets Erhvervsudvalg, og organisationen havde konkrete forslag med under armen til politikerne: Sænk momsen, indfør oplevelsesfradrag og styrk markedsføringen af Danmark.
”Vi kan se, at vores nabolande sænker momsen, og det gør os 10-15 procent dyrere som destination. I forvejen har 2020 været et katastrofeår, så hvis vi ikke gør noget fra dansk side, er der virkelig grund til bekymring for fremtiden,” siger direktør i Small Danish Hotels, Jørgen Christensen, der var med ved samrådet.
Han og hans medlemmer støder igen og igen på meldinger om, at Danmark er blevet for dyr i konkurrence med vores nabolande. Senest fra Stena Line, som sejler mellem de skandinaviske lande.
”Sådanne meldinger bekymrer os virkelig. Der går formentlig lang tid, før vores erhvervskunder kommer tilbage, og hvis vi så heller ikke kan tiltrække ferieturisterne fra vores nabolande, ser det sort ud,” siger Jørgen Christensen.
Small Danish Hotels-delegationen oplevede stor spørgelyst og interesse fra erhvervsudvalgets medlemmer, som blandt andet spurgte ind til virkningen af en lavere momssats.
Der var også politikere, som opfordrede erhvervet til selv at tage nye initiativer for at kunne tiltrække ny forretning, og her kunne Small Danish Hotels hurtigt give svar på tiltale. Organisationen er tæt på at kunne lancere et helt nyt samarbejde om cykelturisme, som er en turismeform i vækst.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
184 danske hoteller med i søgsmål mod Booking.com
10-11-2026
-
Comwell henter ny hoteldirektør hos Scandic
10-11-2026
-
Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt
10-11-2026
-
Scandic øger omsætning og resultat i tredje kvartal
10-11-2026
-
Tivoli åbner julen på fredag med en million lys
10-11-2026
-
Danhostel Rønde kåret som Årets Vært 2026
10-11-2026
-
Jensens Bøfhus lukker sin sidste restaurant i Aarhus
10-11-2026
-
Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder
10-11-2026