En stor del af cafeernes og barernes indtjening finder sted i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 02, og derfor glæder HORESTA sig over, at myndighederne nu har udvist endnu større tillid til branchens virksomheder ved at lade cafeer, restauranter og barer holde længere åbent. Det fortalte politisk chefkonsulent i HORESTA, Kristian Nørgaard, til TV Avisen i morges.

”Virksomhederne har længe været tvunget til at sende gæsterne ud af døren kl. 24, og det kan mærkes. Derfor er det enorm vigtigt både for virksomhederne og de mange medarbejdere, at man kan få lov at holde åbent til kl. 02,” lød det fra Kristian Nørgaard.

Han understregede dog, at han gerne havde set, at der ikke medfulgte en regel om, at barerne og cafeer ikke må lukke nye gæster ind efter kl. 23. Kristian Nørgaard fremhævede, at virksomhederne har åbnet på en ansvarlig og ordentlig måde, og at de har vist, at de sagtens kan håndtere gæsterne.

”Det er noget bøvl med denne tillægsregel. Det er jo et ansvar, som vi tager på os, men vi havde gerne set, at man som gæst også kunne komme ind kl. 23.30 og blive til efter midnat.”

HORESTA hæfter sig ved, at bekendtgørelsen giver virksomhederne muligheden for at have åbent til kl. 24 og følge det gamle regelsæt, hvis de ønsker det. En ordning, hvor gæsterne har kunnet komme og gå frit indtil lukketidspunktet. Det er også muligt at følge den ’gamle ordning’ nogle af ugens dage og have længere åbent i for eksempel weekenden, hvis man ønsker det.

Se hele indslaget fra TV Avisen her (fra 40:13).

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Regeringen forventer stort prisfald fra lavere moms

Regeringen regner foreløbigt med, at omkring 96 pct. af den planlagte momsnedsættelse på fødevarer vil slå igennem som lavere priser for forbrugerne. Beregningen bygger på en antagelse om fuldt prisgennemslag fratrukket virksomhedernes administrative omkostninger ved et differentieret momssystem.

Lempelser gør det nu lettere at drive restaurant og bar i Jomfru Ane Gade

Det bliver nu lettere at udvikle restauranter og barer i Jomfru Ane Gade. Aalborg Byråd har lempet eksisterende regler og fjerner nu flere af de dokumentationskrav, som HORESTA og branchen har arbejdet for at få ændret. Resultatet er mere smidige rammer og mindre bureaukrati for virksomhederne.

Log ind