Kl. 9 her til morgen genoptog politikerne forhandlingerne om yderligere hjælp til de mest udsatte dele af erhvervslivet. Meldingen er, at der kan komme et forlig i løbet af i dag. Et forlig, som HORESTA håber rummer en reel hjælp til de store dele af hotel-, restaurant- og turisterhvervet, som fortsat kæmper en ulige kamp imod restriktioner.
Her til morgen kommenterede HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch, på forhandlingerne.
”Vi står i en meget alvorlig situation. Lønkompensationen udløber, men vi er stadigvæk pålagt restriktioner, og det betyder, at vi her i august har været igennem den mest blodrøde måned, vi nogensinde har oplevet, hvor virksomheder har gennemført store afskedigelsesrundet. Ansvaret, der ligger på politikernes bord, er rigtig stort”.
Hun efterlyser nye og bedre hjælpepakker.
”Der er simpelthen brug for, at politikerne går ind og kigger målrettet på hjælpepakkerne og får dem forbedret. Det handler ikke længere kun om, hvorvidt vi kan holde hånden under nogle arbejdspladser, men om virksomhederne overhovedet overlever under de nuværende restriktioner,” sagde Kirsten Munch.
Hun gjorde opmærksom på, at erhvervet har fulgt regeringens ønske om at holde på medarbejderne og sende dem hjem på lønkompensation, selv om virksomhederne i flere måneder har skullet betale en stor del af regningen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Scandic og Hilton vil åbne nyt hotel ved Københavns Lufthavn
20-10-2026
-
Scandic søger 100 ansatte til nyt hotel i Aarhus
20-10-2026
-
Ny superattraktion i København går ind i næste fase
20-10-2026
-
Danske Hoteller siger farvel til direktør efter et år
20-10-2026
-
Dansk traveltech-virksomhed henter 14 mio. kr. til væksteventyr
20-10-2026
-
Minister afviser flere penge til kamp mod greenwashing
20-10-2026
-
Danske Hoteller vil finansiere vækst med ny kapitaludvidelse
20-10-2026
-
RAW IT lancerer ny division målrettet hotelbranchen
20-10-2026
-
Danskere sikrer sig høj placering ved VM i burgere
20-10-2026