Både TV2/News og DR P4 København satte i går fokus på det store fald i antallet af turistovernatninger i Danmark i første halvdel af 2020.

Antallet af turistovernatninger faldt i første halvdel af 2020 med 47 procent, og værst ramt var hovedstaden, som oplever et fald på 64 procent. Især hotellerne i København er ramt.

”Branchen er helt i knæ, og var det ikke for hjælpepakker, så havde vi set endnu flere hoteller, som havde måttet kaste håndklædet i ringen. Det ved vi desværre ikke, om det er det, der bliver konsekvensen. Når København oplever, at 91 procent af de udenlandske overnatninger her i juni måned er væk, så er det klart, at det er voldsomme tal og en voldsom virkelighed”, sagde HORESTAs chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Annette Hyldebrandt.

”Lige nu handler det om at få forlænget de hjælpepakker, som udløber her den 31. august. Vi kigger på et erhverv, som ikke kun lever af ferieturister, men også hele konference- og mødesegmentet. Der er ikke nogen, der booker møder og konferencer i det omfang, som vi har set før,” sagde hun.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind