Når staten, kommunerne og institutioner under staten booker møder og konferencer sker det i tråd med en aftale, som Staten & Kommunernes Indkøbsservice (SKI) vedtager. Er man ikke på aftalen, vil det derfor være meget vanskeligt at opnå denne type kunder i virksomheden.

SKI søger nu input til den nye aftale for konferencer, seminarer og møder. HORESTA er blevet bedt om at vurdere materialet, og medlemmer har også mulighed for at give deres besyv med.

Det er gennem den tekniske dialog, at virksomhederne har mulighed for at få indflydelse på udbuddets indhold. Senere i udbudsfasen vil mulighederne være yderst begrænsede.

Dialogen gennemføres for at sikre, at den endelige aftale afspejler markedets vilkår og mekanismer, og for at aftalen bliver så anvendelig som muligt for både offentlige brugere og leverandører på aftalen.

Dialogen åbner

Den tekniske dialog foregår via HORESTAs erhvervsjuridiske chef, Kaare Friis Petersen, til og med den 16. august 2020.

Er I interesseret i at deltage i den tekniske dialog, finder I udkast til nogle af udbudsdokumenterne på ETHICS, hvor de kan downloades. Linket virker først,når man er oprettet som bruger i ETHICS.

OBS: Før I kan få adgang til den tekniske dialog, skal man logge sig ind i ETHICS. Hvis du ikke allerede har et login, skal du oprette en ny bruger.

I skal være opmærksom på, at I ved deltagelse i den tekniske dialog accepterer, at SKI kan anvende alle indkomne oplysninger i SKI’s udbudsdesign og udbudsmateriale. Alle kommentarer vil naturligvis blive behandlet fortroligt i SKI.

 

HORESTA efterlyser klare regler for kunders egne kopper

Fra februar 2027 skal restauranter og caféer acceptere kundernes egne beholdere til takeaway. HORESTA advarer om manglende vejledning om hygiejne og fødevaresikkerhed, mens virksomhederne forbereder sig på kravene.

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

Log ind