Coronakrisen har vendt op og ned på vores ferievaner. Det har fået store konsekvenser for turismeerhvervet og for hundredtusinder af arbejdspladser.

Nu udløber de vigtigste hjælpepakker, mens det er usikkert hvornår turismen igen bliver normal.

Sådan lød optakte til DR-programmet ”Råd til Corona”, som i aftes satte fokus på dansk turisme og følgerne af coronakrisen.

I programmet deltog HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch, som gennem hele programmet svarede på spørgsmål fra seerne og studieværten Nina Munch-Perrin om håndteringen af krisen og de konsekvenser, den har haft.

Direktør for Absalon Hotel Group, Karen Nedergaard, deltog også i udsendelsen som et godt eksempel på, hvordan nogle virksomheder har måttet gribe til kreative løsninger for at holde hovedet oven vande i en tid med ekstremt lave belægningsprocenter. Absalon har valgt at udleje værelser til studerende. Frederik Møller Rosenmeier, der er landechef for Ligula (bl.a. Copenhagen Plaza) deltog også, og det samme gjorde René Redzepi fra Noma.

Programmet tog afsæt i sommersæsonen, hvor kystturismen har haft travlt, mens København er i dyb krise.

Kirsten Munch fortalte blandt andet, hvordan de mange restriktioner på erhvervet har gjort det umuligt at genskabe omsætningen efter genåbningen af Danmark.

”Vi har 6 dages-reglen. Vi har et forsamlingsforbud, der forhindrer, at vi kan holde store møder og konferencer og events. Vi har et kvadratmeterkrav, der forhindrer os i at fylde vores lokaler op. Vi er ramt på en flerhed af restriktioner. Jeg synes, det her er en fuldstændig urimelig situation, som selvfølgelig er forårsaget af, at vi ikke får en smitte. Men vi har med politiske restriktioner ramt et erhverv ekstremt hårdt, og derfor har jeg kun en forventning om, at man vil hjælpe virksomhederne igennem krisen med kompensationsordninger,” sagde Kirsten Munch.

Hun gjorde opmærksom på, at erhvervet årligt lægger 47 milliarder kroner i den danske statskasse.

Kirsten Munch appellerede særligt til, at politikerne afskaffer 6 dages-reglen hurtigst muligt. En regel, som hun beskrev som en reel grænseboom rundt om København.

Se hele udsendelsen ”Råd til corona – Turisterne svigter”

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Fire brancheprofiler skal finde vinderne af HORESTA Talent 2026

Fire markante profiler fra HORESTAs medlemsvirksomheder har sagt ja til at finde vinderne af HORESTA Talent 2026. Juryen får til opgave at udpege fire af branchens største unge talenter, som skal hyldes på HORESTA Årsdag den 12. november. Nu er jagten på kandidaterne i fuld gang.

Log ind