Regeringen har i dag meldt ud, at det vil være forbudt at gennemføre arrangementer, begivenheder og aktiviteter med over 500 deltagere til og med den 31. august.
Forbuddet får dog ikke praktisk betydning før efter 10. maj. Indtil da gælder forbud mod forsamling af over 10 personer fortsat.
”Vi har længe råbt på at få defineret en grænse for større forsamlinger. Det har vi nu fået. Men hidtil har større arrangementet været defineret med en grænse på 1000. Derfor ser vi det her som en skærpelse”, siger HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard.
Hun tilføjer, at selv om der nu er kommet en afklaring på loftet over større forsamlinger, er der fortsat stor usikkerhed for turisme- og oplevelseserhvervet.
”Vi ved fortsat ikke, hvordan reglen om et forsamlingsforbud på 10 personer vil se ud efter den 10. maj, og vi mangler også en afklaring på, hvilke forsamlingsregler der vil gælde efter 31. august. Det betyder, at vi som branche stadigvæk står i den situation, at aflysningerne vælter ind, for ingen ved hvilke arrangementer, der vil kunne afvikles”, siger Katia K. Østergaard.
Hun efterlyser sektorspecifikke hjælpepakker, som blandt andet skal målrettes hotel-, restaurant- og turisterhvervet.
”Det er afgørende for erhvervets muligheder for at rejse sig igen, at vi kompenseres for de enorme tab, vi lider for tiden. Vi har fået rigtig gode hjælpepakker fra regeringen, som delvist kan dække vores omkostninger, men vi kan ikke i så lang tid være uden omsætning”, siger Katia K. Østergaard.
Ulogiske regler
HORESTA retter også kritik imod, at et nyt forbud i bekendtgørelsen, som betyder, at det fremover ikke vil være tilladt at indtage mad- og drikkevarer på udendørsarealer, som tilhører sælger. Reglerne vil blandt andet ramme forlystelsesparker, som ikke vil kunne sælge mad- og drikkevarer på parkens areal.
”Det er dybt problematisk og ulogisk. Som gæst i for eksempel en forlystelsespark kan man dermed ikke købe en sodavand og en sandwich og indtage det på en bænk eller et græsareal i parken”, siger Katia K. Østergaard.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026