Drømmen om at være en del af MI6 og fange skurke sammen med 007. Drømmen om at danse med Sandy og Danny i Grease eller snakke med piccoloen på Budapest Hotel.
Disse drømme kan blive til virkelighed hos Secret Cinema - en biografoplevelse hvor gæsterne er med i handlingen sammen med de andre biografgængere og med en lang række skuespillere, som er med for at skabe indlevelse og engagement.
Secret Cinema har sat alt ind for at give gæsterne mulighed for at indleve sig i deres yndlingsfilm og -serier. Gæsten køber således en billet til det ønskede ‘filmunivers’, hvorefter de modtager personlige anvisninger til deres identitet og dresscode på dagen, så de passer perfekt til den resterende rollebesætning. Den fantasifulde oplevelse foregår ved en hemmelig lokation i London, som kun er kendt af deltagerne, hvilket er med til at skabe yderligere mystik og fascination.
(artiklen fortsætter under billedet)

Secret Cinema har succesfuldt formået at kombinere biograf-miljøet med unikke fordybende oplevelser og har skabt en ny innovativ underholdningsform, der har taget verden med storm. De har knækket koden til, hvordan man inddrager forbrugerne på helt nye måder.
Muligheder/perspektivering:
- Hvordan kan I inddrage forbrugerne i jeres produkt eller koncept?
- Hvordan kan I benytte jeres personale til at iscenesætte en stemning?
- Hvordan kan I udvide jeres koncept til også at foregå andre steder?
Læs mere:
Indlægget er produceret af Experiences by Innovation Lab, som HORESTA samarbejder med i forhold til trends og tendenser. Siden 2001 har Innovation Lab arbejdet med turisme og oplevelsesøkonomi. De har bl.a. kortlagt fremtidens møde- og konferenceformater med Inspiring Denmark, udviklet hoteloplevelser med Radisson BLU, leveret koncepter til oplevelsesparker som KRAFT i Ringkøbing, faciliteret en sammensmeltning af gastronomi og 3D-print med Malling og Schmidt, udviklet stedsbundne signaturoplevelser i ni sønderjyske byer, samarbejdet med VisitDenmark om digital gæsteservice og meget, meget mere.
De internationale trends er kurateret af Jarle Fink Kondrup, ekspert i teknologi og oplevelser, som er Innovation Labs spydspids inden for turisme og oplevelsesøkonomi.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA foreslår register over Airbnb-udlejere
09-06-2026
-
Ny restaurantkæde skal koble natur og mad
09-06-2026
-
Fødevaremoms kan blive udskudt til efter 2027
09-06-2026
-
Hotel Sanders fordobler overskuddet
09-06-2026
-
Hotelchef skifter til direktørpost i Skagen
09-06-2026
-
Skagen vil styrke sin gastronomiske position med Michelin-støtte
09-06-2026
-
Historisk hotel bliver del af international kæde
09-06-2026
-
Internationalt: Amsterdam hæver turistskatten markant
09-06-2026