Kunne det være en mulighed at sende medarbejderne på opkvalificeringsforløb?
I en række nye opkvalificeringsforløb er der indlagt mulighed for, at beskæftigede serveringsmedarbejdere kan deltage på et 10 dages forløb med fokus på service, værtskab og kommunikation. Der er mulighed for både VEU-godtgørelse og yderligere godtgørelse fra kompetencefonden.
Bag initiativet står et netværk med deltagelse af HORESTA, 3F, jobcentre, STAR og skoler på tværs af region Hovedstaden og Sjælland om at sikre kvalificeret arbejdskraft til branchen.
Her og nu vil beskæftigelsessystemet opkvalificere ledige til stillinger inden for køkken og restaurant. Hertil kommer flere opkvalificeringsforløb, som giver deltagerne grundlæggende kompetencer inden for både kokke- og tjenerfaget.
Det betyder, at kursisterne efter endt kursusforløb vil være klar til at indgå som ufaglært arbejdskraft i forbindelse med fx morgenmadsservering eller klar til at fortsætte i uddannelse som kok eller tjener via ny mesterlære. Kurserne er meritgivende i forhold til begge uddannelser.
Der vil blive afholdt et forløb til foråret og et igen til efteråret.
Yderligere information om forløbene fås på kick off mødet d. 6. december 2019.
Program for kick off
Velkomst og kort præsentation v/ Jacob Løbner Pedersen (STAR)
Baggrund for indsatsen og perspektiver v/Jesper Bengtson (HORESTA), Anne Gregersen (3F) og Janus Franke (Københavns Erhvervshus og Hovedstadens Rekrutteringsservice)
Kursusforløb, datoer og forventningsafstemning v/Susanne Ovesen (STAR)
Inputs fra virksomheder til følgegruppe
Mødet foregår fra klokken 12.00-13.00 i International House Copenhagen, Gyldenløvesgade 11, Kbh. V. Der vil blive serveret en sandwich.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Arp-Hansen opgiver køb af Brøndums Hotel
31-07-2026
-
Taco Bell åbner sin første danske restaurant
31-07-2026
-
Cofoco vokser efter fokus på driften
31-07-2026
-
Cabinn løfter resultatet markant
31-07-2026
-
Turismen skaber hvert 20. job i Danmark
31-07-2026
-
Restaurationsbranchen trækker beskæftigelsen op
31-07-2026
-
SF lægger turistskatten til side
31-07-2026
-
Jensens Bøfhus taber sag om coronakompensation
31-07-2026
-
Villa Copenhagen løfter indtjeningen markant
31-07-2026
-
Gastrodanmark er trækplaster for mange turister
31-07-2026