Af Annette Hyldebrandt, chef for turisme- og oplevelsesøkonomi i HORESTA
Når det kommer til at få turisterne rundt i Danmark, så er information og investeringer altafgørende. Vi skal markedsføre de mange unikke muligheder, som man ikke finder andre steder end i Danmark, og vi skal konstant udvikle på vores eksisterende trækplastre, samtidig med at vi tilføjer nye.
Når det er på plads, skal vi have infrastrukturen, som gør det nemt og smidigt for gæsterne at komme rundt til byer, seværdigheder og attraktioner i landsdelen.
Derfor er det positivt, at regeringen og Dansk Folkepartis har lavet en aftale, hvor mere end 100 mia. kr. afsættes til forbedringer af motorveje, nye tog og tunneller på tværs af Danmark.
Mens intentionen har været at løsne knudepunkter med trængselsbelastninger, så er initiativerne også sød musik for turisterhvervet, hvor tilgængelighed er altafgørende. Ingen gider at side i kø på sin ferie, og en stærk infrastruktur øger mulighederne for at få besøgende smidigt rundt i regionen.
Bedre infrastruktur er også en gave til arbejdsgivere og medarbejdere i turismen. Hotel-, restaurant- og turisterhvervet består af virksomheder i både by og landdistrikter, og når man styrker tilgængeligheden, så øger man også sandsynligheden for, at potentielle medarbejdere vil vælge en jobmulighed, som er forbundet med en pendlertilværelse.
Denne del er særlig relevant for os i turismen, hvor virksomhederne oplever store udfordringer med at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Og selvom investeringer i infrastruktur ikke løser dette problem med et fingerknips, så kan det være netop dette, der fjerner sten fra skoen hos nogle af erhvervets virksomheder.
Når det er sagt, så er der stadig brug for mere. Det kan stadig gøres nemmere for turisterne at besøge vores skønne land. Vi skal tænke i integrerede transportløsninger til de turister, der gnidningsfrit vil kombinere en ferie med alt fra skønne naturoplevelser og besøg i de mange hyggelige byer samt attraktioner og forlystelsesparker.
Vi er nødt til at tage kunderejsen med turistens briller. Er det nemt, bekvemt og lige til at bevæge sig fra sted til sted? Det forventer turisterne, og vi skal konstant udvikle os, så vi imødekommer deres behov. For på den måde kan turisterhvervet fortsætte den positive udvikling med at skabe både arbejdspladser og omsætning i hele Danmark.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Noma flytter hjem til Danmark: Åbner med ny ledelsesstruktur
11-06-2026
-
Alchemists grundlægger bliver FN-ambassadør
11-06-2026
-
Restaurant Flammen runder 20 restauranter i Danmark
11-06-2026
-
Nordborg Resort passerer 450.000 overnatninger
11-06-2026
-
Madklubben forbedrer drift og bundlinje trods omkostningspres
11-06-2026
-
Politisk kritik af mangel på turismeordførere i regeringen
11-06-2026
-
Boutiquehotel satser på naturnær wellness
11-06-2026
-
Internationalt: Spanien nærmer sig 100 millioner turister
11-06-2026
-
Internationalt: Giganthotel med 1.240 værelser åbner i Polen
11-06-2026