Havde de danske hoteller haft lige så mange norske overnatninger som sidste år i marts, så havde naboerne mod nord været det største udenlandske marked. Sådan forholder det sig dog ikke.
Nye overnatningstal fra Danmarks Statistik viser et fald på hele 23,0 pct. i norske hotelovernatninger sammenlignet med 2018. Faldet i norske turister rammer særligt Region Nordjylland, der som den eneste region havde færre overnatninger end i marts 2018, mens alle de øvrige regioner oplever vækstrater mellem 2,0 og 5,4 pct.
Men antallet af norske besøgende er ikke det eneste, der lider et knæk sammenlignet med 2018. Faktisk falder det samlede antal udenlandske overnatninger med hele 6,5 pct., hvilket er første fald i antallet udenlandske turister sammenlignet med samme måned året før siden april 2018.
Samlet set opvejes denne udvikling dog af en vækst i danske overnatninger, og derfor ender måneden med en fremgang på 1,2 pct. sammenlignet med 2018.
Der er dog en forklaring på udviklingen i hotelovernatninger, lyder det fra HORESTAs formand, Jens Zimmer Christensen.
”Påskens placering har altid en betydning for udviklingen i hotellernes overnatningstal, og det gælder særligt for de internationale rejsende, som bruger helligdagene på ferierejser til Danmark. På trods af at påskedagene endnu ikke er opgjort for i år, så har vi fået en god start på året med en fremgang på 3,5 pct. i første kvartal”, fortæller Jens Zimmer Christensen.
Han tilføjer dog, at mange nyåbnede hotelværelser gør, at det ikke er alle, der vil have oplevet den positive udvikling i første kvartal.
”På hotelmarkedet skal vi i disse år vænne os til, at udbuddet af overnatningsmuligheder vokser, så mens det samlede marked er i vækst, så er der også flere om at dele kagen”, siger Jens Zimmer Christensen.
Flere end 1.700 nye værelser har set dagens lys, siden overnatningstallene blev gjort op for marts 2018.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026