Mandag eftermiddag havde HORESTA- og HOTREC-formand Jens Zimmer Christensen mulighed for at præsentere hotel-, restaurant- og turismeerhvervets udfordringer til Mette Bock, der både har titel af kulturminister og Liberal Alliances spidskandidat til Europa-Parlamentet.
Han lagde vægt på flere ting i mødet med ministeren:
”Der er behov for en fælleseuropæisk regulering af den såkaldte deleøkonomi, så den professionelle udlejning af private boliger ikke fortsætter med at udgøre unfair konkurrence i forhold til hotellerne. Desuden mener vi, at EU skal fremme den positive udvikling inden for sundhed og bæredygtighed, men det skal ikke ske via regulering fra EU. I stedet bør de hjælpe de frivillige initiativer på vej”, siger Jens Zimmer Christensen.
Han præsenterede også ministeren for HORESTAs og HOTRECs forslag til at komme erhvervets rekrutteringsudfordringer til livs.
”Når virksomhederne mangler arbejdskraft, så udfordrer det både innovations- og konkurrenceevnen. Derfor er vi nødt til at tænke løsninger på både nationalt og europæisk plan for, hvordan vi matcher den ledige arbejdskraft med de virksomheder, der har et behov”, fortæller Jens Zimmer Christensen.
Kulturministeren kvitterede for den konstruktive dialog med HORESTA, og tilføjede, at hun både ser turisme kultur og erhverv, og at begge dele er vigtige.
”Og det handler om at skabe gode muligheder for udvikling af turismen”, lød hendes ambition.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026